Til min søster af Dy Plambeck

Fødselsberetninger indfanger mig altid fra første linje. Alle fødsler, også de ukomplicerede, er forbundet meget smerte. Kvinden, barnet og de pårørende står ved et følelsesmæssigt vendepunkt i livet.

Aya føder i første kapitel datteren Nola, og den fødselsberetning kan nok skræmme de fleste mandlige læsere væk. Jeg vil i hvert fald aldrig formidle denne roman til en ”gravid” far. Stærk kropslighed og et direkte usminket sprog gennemsyrer hele romanen. Jeg tænkte faktisk lidt på Kim Leine, som ofte lader volden og kropsvæskerne flyde i sine romaner.

Aya er alene med Nola. Hun er historiker og arbejder med tiden og personerne omkring J. P. Jacobsensen. En dag, da Nola er to år, inviterer hun sin søster Andrea med en tur til Sverige, hvor hun skal holde et oplæg om J. P. Jacobsens ungdomskæreste Anna. Historien om Annas ulykkelige forelskelse i den berømte forfatter, og hendes vej ind i sindssygen bliver smukt og elegant flettet ind i fortællingen om søstrene Aya og Andrea.

Andrea har netop vristet sig løs af et voldeligt parforhold. Turen til Sverige med Nola på bagsædet er en flugt fra søsterens voldelige psykopat-kæreste. Der går en lille smule Thelma & Louise i romanen, og samtidig med den medrivende beretning om søstrenes road-trip får vi også historien om en svær barndom. Volden og de detaljerede erotiske scener gør romanen til en meget sanselig læseoplevelse. Romanen handler også lidt om jagt, våben og hurtige biler, - måske kan det lokke nogle mænd med på læsningen. Det er en rå roman om magt, kvinder og mænd.