Rakkerpakhuset af Bent Haller

Rakkerpakhuset af Bent Haller

29.10.14
Drankere, ludere, jøder, kommunister, socialdemokrater, gale opfindere og flipproletarer er blot en lille del af beboerne i Rakkerpakhuset.

Bent Haller har skrevet en kollektivroman, som beskriver livet for almindelige danskere i et socialt boligbyggeri i 50'ernes Frederikshavn. I 18 kapitler kigger vi ind til familierne i opgang A, B og C. Ideen med at lade husets arkitektur danne rammen om fortællingerne er måske nok set før, men det fungerer helt perfekt.

Bent Haller fortæller så mange historier at man efter endt læsning har et rigtig fint samlet og meget nuanceret billede dagliglivet for samfundets fattigste borgere, med et helt specielt fint indblik i kvindernes liv og tanker.

Kapitlerne kan egentlig godt fungere som enkeltstående noveller, der er meget velegnede til oplæsning. Bent Haller er absolut én af mine yndlingsforfattere, og med så stor en produktion kan det svinge lidt med kvaliteten. Denne roman er HELT i topklasse, selv om jeg stadig føler, at "Det romanske hus" rager godt op i det samlede forfatterskab.

Materialer