Pigen med fingerbøllet af Michael Köhlmeier

”Manden var hendes onkel.
Hun vidste ikke, hvad det ord betød.
Hun var seks år gammel.
Han bøjede sig ned til hende og forklarede hende en sidste gang, hvad der nu skulle ske”.

Sådan indledes denne lille roman om en 6-årig pige, som ikke kan huske sit navn. Hendes onkel forlader hende et tilfældigt sted i Vesteuropa. Han instruerer hende i, hvordan hun skal opføre sig over for voksne. Særligt får hun indskærpet, at hvis hun hører ordet ”politi”, skal hun begynde at skrige. Hun lærer at høre ordet på flere forskellige sprog.

Pigen kan ikke forstå eller tale det lokale sprog, og hun bliver helt afhængig af tilfældige menneskers hjælp. To lidt ældre flygtningebørn hjælper hende på vej, og vi følger børnene gennem baggårde, containere, børnehjem og mørke skove. Som et eventyr eller nærmere en grum fabel står romanen tilbage og fortæller os en eviggyldig historie om fremmedgørelse og tilfældighed.

Det er en letlæst, rørende, grusom og tankevækkende roman, som rammer lige ned i et af tidens varme politiske emner. Efterladte flygtningebørn alene i verden.