Noget der minder om "Bogen der ikke ville læses"

"Bogen der ikke ville læses" af David Sundin er et hit blandt børn og nogle gange voksne. Det er en bog som bider, prøver at flyve væk, vrøvler, bytter om på bogstaverne og alt muligt andet. Og den fungerer kun, hvis højtlæseren er med på at pjatte, skrige og hapse med bogen.

Jeg skulle først lige til at skrive, at det er sådan en bog, man enten elsker eller hader, men det er vist ikke helt sandt. I hvert fald er ændrer mine følelser for bogen sig alt efter hvor mange gange i træk, den skal læses... Mine børn elsker den derimod. HVER. ENESTE. GANG. Og det er vel trods alt det vigtigste?!

Hvis I har fået smag for de fjollede bøger, så skulle I måske kaste jer over flere af slagsen?

Det aller mest oplagte er selvfølgelig at læse 2'eren, nemlig Bogen der VIRKELIG ikke ville læses. Den er også lavet af Sundin i samme tegnestil og samme humor. Her bliver bogen til en hat, der er en labyrint man skal igennem for at komme til næste side, bogen slutter på første side og pludselig kommer man til en låst dør. Kort sagt: Ligesom i den forrige bog aver den alverdens krumspring for at undgå at blive læst.

Pssst! Rygtet siger, at der senere på året kommer endnu en bog, som ikke vil læses...

Pssssssst igen! Der findes jo også "Lydbogen der ikke ville slutte", som er en vrøvlet lydbog med sære lyde fjollede stemmer. Den kan findes på eReolen.

"Bogen helt uden billeder" af B. J. Novak er også en bog som snyder og fjoller, dog kun med hvad der står i bogen.

Præmisset her er at barnet tror, at en bog helt uden billeder er kedelig, men dér tager man fejl. Bogen "tvinger" nemlig oplæseren til skiftevis at sige meget fjollede ting og at skælde ud over at skulle læse sådan en fjollet bog. Hvis man kan læse det højt med stemme og stemningsskifte, så det er tydeligt, hvad der er fjolleordene og hvad der er den voksne som beklager sig, bliver oplevelsen endnu bedre, og man kan få en skoleklasse til at grine højt. Jeg har en kollega som læser den FANTASTISK op.

Man må fx finde sig i at råbe "Bøf bøf numse" eller tale med en sær robotstemme. Bogen er til de lidt ældre børn end "Bogen der ikke ville læses", fordi al spasen ligger i ordene, så det kræver lidt mere forståelse.

Denne bog leger også på en fjollet måde med formatet og hvad det vil sige at være en bog: Hvad kan man bruge en bog mon bruges til?

Det er bogen selv, der er jeg fortæller, og det i sig selv er gakket.

Ét opslag er en badevægt, så man må op at stå på bogen. På et tidspunkt er der billeder af skæg, så man kan holde bogen op for sit ansigt for at se, hvordan man ser ud med skæg. På et opslag har bogen forvandlet sig til et brætspil, så man må spille sig videre til næste side. Det er i mindre grad en læseoplevelse og i højere grad en leg med bogen som centrum.

"En bog" er ikke en fjollet bog, men en bog hvor børnene aktivt driver historien frem ved at deltage i legen. På første opslag ser man en gul prik og der står, at barnet skal trykke på den. Når børnene så har trykket, blandrer man og voila! den er blevet til flere. 

Sådan går det hele bogen igennem. Børnene skal klappe, gnide på prikkerne, vende bogen på hovedet, puste osv. Og farverne skifter positition, farve og bliver større eller mindre.

Det er en leg med farver og med følelsen af, børnene at får lov til at påvirke bogen. Teksten er kort og positiv.

"Hvad er der bag døren" af Nicola O'byrne handler om en krokodille, som gerne vil finde hjem. Børnene skal tegne en dør til krokodillen med fingeren, men når han går igennem døren, ender han gang på gang et forkert sted: Det er for varmt, for vådt osv. Børnene skal også skubbe ham igennem døre, der er for smalle til hans numse eller hjælpe ham med at tænde lyset i mørke rum.

Her er i højere grad end de de andre bøger på listen faktisk en handling eller et plot, der fortælles, men som børnene må deltage aktivt i.

Bogen er sjov og skør, men ikke helt så fjollet og overgearet som nogle af de andre her på listen.