Litteratur om Horsens og omegn

09.07.19
Listen består af skønlitterære titler, både gamle og nye, som indholdsmæssigt har en eller anden tilknytning til Horsens og omegn.

Se også Horsens Leksikon, som er et skatkammer af lokalhistoriske tekster om Horsens. 

PRINT - PDF-liste

Agerskov, C. J: Fiskerdreng, lærer, løjtnant – erindringer 1878-1901
Horsens, Horsens Bogtrykkeri, 1977. - 50 sider, illustreret
forord ved Grethe Heltberg ; tegninger af Herluf V. Petersen

Christensen, Carl: Christian student: Ungdomsliv i Halvfemserne
Frimodt 1918, 171 sider
I romanform fortæller Carl Christensen om livet i en lille dansk provinsby, Horsens, og tilværelsen som studerende i København

Christensen, Carl: Provins-Peter
1920, 92 sider Drengeliv i firserne. ”Dette er historien om Peter, en trettenårig provinsdreng. Han levede i firserne i en jysk købstad. Skal den have et navn?. Vel, så kalder vi den Horsens, som er en bestandig borgelig og fortræffelig by.”

Clausen, Jacob: Byen kommer
Forum, 1987. - 132 sider
Tiden er 1940'erne. Thomas er født og opvokset på landet. Da han i 5. klasse skifter fra landsbyskolen til byskolen, føler han sig splittet mellem land og by, mellem nye og gamle kammerate

Claussen, Sophus: Unge Bander
Nyt Dansk Litteraturselskab, 1986; 213 sider. Originaludgave 1894
En ung journalist ved venstreavisen i den jyske købstad Aasum bekæmper 1880'ernes konservatisme, men er i forholdet til kærligheden en drømmer, som ikke kan forsone sig med virkeligheden

Dalgaard, Ole: By, du min elskede
Gyldendal 1970, - 60 sider
Digtsamling, hvor digtene tager afsæt i begivenheder og oplevelser, som forfatteren har indsuget i sin ungdom i Horsens

Elkjær, Sigurd: Jernæbler
Stig Vendelkær 1961 
Historier og erindringsbilleder
Indhold: Jernæbler ; Mettelene ; En digters krumspring ; Ud i verden ; Rasmus Tærsker ; Mikkel Højvande ; Undulaten ; En hård negl ; Kommer tid - kommer råd ; Dun til reden ; Den spanske hoppe ; En findeløn ; "Korsbyrden" ; "Storken"

Elm, Sebastian von: Den uartige prinsesse
Erichsen 1967, 127 sider
Om prinsesse Charlotte Frederikke, som blev mor til Frederik VII, men forvist fra hoffet, bl.a. til Horsens, på grund af sin uhelbredelige elskovssyge.

Etlar, Carit: Våbenmesteren
Jerspersen og Pio, 1969. Originaludgave 1856
Roman om Grevens Fejde, som udspiller sig omkring Horsens og Boller Slot

Gejlager, A. J. : Borgsmedens søn
Jespersen og Pio, 1953, 218 sider
Roman fra reformationstiden. Roman om Peder Clausen Borgsmed, der indførte reformationen i Horsens, om hans skoletid i Århus, om studieårene i Rostick, hvor han slutter et nært venskat med Hans Tausen, og om de følgende kampår i Horsens

Grymer, Claus: Fra evigheden til Horsens
Højers Forlag, 2011 -  102 sider
Erindringsbaserede prosatekster og poetiske nedslag i et evangeliske perspektiv

Hagstrøm, Claus: Nordlys
Dreamlitt 2019, 420 sider
Krimi. Sikkerhedskonsulent Kristian Wang og politikommisær Susan Hviid opklarer en uhyggelig mordsag, hvor en kjoleklædt skizofren morder slår ihjel med afløbsrens i teen. Romanen foregår i Horsens

Heltberg, Grethe: Auroras billedbog
Hernov, 1978 – 173 sider
Omkring den 12-årige Aurora grupperer sig forskellige typer fra et typisk dansk provinsmiljø i 20'rne

Heltberg, Grethe: Huset ved havet
Wøldike 1982 – 148 sider
En kvinde midt i fyrrerne, som for nylig er blevet enke, vender tilbage til sin barndomsegn og oplever der sit livs måske eneste kærlighed

Holst, Elisabeth: Rosen og stjernen
People's Press, 2007. - 382 sider
Biografisk roman om Karen Gyldenstjerne, gift Rosenkrantz, (1544-1613), der levede tæt på hoffet, men blev indblandet i en større hekseproces, hvor hun var tæt på at blive anklaget

Honoré, Herdis Frahm: Rottens øje
Skribenten, 2016. - 202 sider, illustreret
Historisk roman. Året er 1341 og den unge Andreas har gjort sig skyldig i tyveri og må forlade hjemmet i Horsens. Han bevæger sig sydover og kommer undervejs ud for mange farlige situationer. Hele tiden martres han af dårlig samvittighed overfor sin far

Jensen, Knud Peder: Vildmanden
Gyldendal, 1991. - 232 sider, illustreret
Biografisk roman om folkemindesamleren Søren Knudsen (1878-1955), "særlingen fra Glud", som lå i bestandig krig med omgivelserne og myndighederne

Køster, Olav V.: Den pukkelryggede
Erichsen 1920, 78 sider
Historisk roman fra Horsensegnen i året 1661

Lassen, R. K.: Billedhuggerens datter eller Den gamle kirke i Horsens
Aug. Laursens Bogtrykkeri 1973, Ny udgave - 285 sider
Fortælling grundet på et dansk sagn

Leopold, Svend: Prinsesse Charlotte
Schubothe 1897, 254 sider
Roman om Frederiks den Syvendes moder

Madsen, Joh. Fr.: Prinsessen af Horsens
Forlaget Landemærket, 1912 – 166 sider
Historisk roman om Frederik Den VIIs moder

Den magiske ring
Horsens Amtsgymnasium 1992, 104 sider
Livet på Horsens Amtsgymnasium 1980-1990

Mortensen, Henning: Den røde mandolin
Gyldendal 1994, 223 sider
I 1952 er Ib 13 år. Han skranter stadig og er uden jævnaldrende venner. Familien er langsomt ved at gå i opløsning, og redningsplanken bliver orkestret, hvor han spiller mandolin.

Mortensen, Henning: Sneen og døden
Gyldendal 1996, 130 sider
Ibs mor har forsøgt selvmord, og i dét døgn, han våger ved hendes seng, kommer minderne frem om moderen og hans egen barndom og ungdom, mens alt udenfor er begravet i sne

Mortensen, Henning: Tolderens sidste dage
Gyldendal, 1999, 140 sider
Ibs far, Axel Theophilus, er blevet en gammel pensionist der må leve med mange begrænsninger. Mens han venter på Ibs snarlige besøg, passerer hans liv revy

Mortensen, Henning: Manden med bambusknæene
Modtryk 1977, 104 sider
Horsens 1953. Arbejdersønnen Ole på 12, der lider af astma, danner med 2 overklassekammerater en detektivklub; de bliver venner med en fremmedarbejder, der udnyttes i en sortbørsaffære af de grove bagmænd, som det lykkes børnene at afsløre

Mortensen, Henning: Rita Korsika
Gyldendal 2007,  186 sider
Grisefarmeren Bent William Stage og hans bror brugtvognsforhandler Frank har lyssky sager for, som den retlinede betjent Bente Møller ikke kan gennemskue. Imens forbereder Pava og Benny et stort cirkusnummer med grisen Rita Korsika

Nielsen, Per Kristian: Dolfis venner
Borgen 1979, 96 sider
Nogle 16-18-årige, der har svært ved at forliges med borgerlige dyder og normer, starter en rockerklub

Ord bag tremmer
Horsens Statsskole 2014, 202 sider
Digte skrevet af 189 gymnasieelever fra Horsens Statsskole i forbindelse med projekt om lyrik. Digtene er skrevet i hånden på papir af eleverne, mens de sad alene i celler i Statsfængslet

Petersen, Martin: Kun i Horsens var han hjemme
Hovedland 2007, 201 sider
Anton var smed og tyv. Hans skæbne var resultatet af de vilkår, man bød et uægte barn i 1800-tallets Danmark. Selv da han prøvede lykken i Amerika, endte det galt

Poulsen, A. C. E.: I jern
Frederik E. Pedersens Forlag 1934, 290 sider
Roman om livet i Horsens Statsfængsel

Rosendal, Birger: Snolle og de andre : et tidsbillede fra 50’erne
Ådalen 2010, 192 sider
Med udgangspunkt i Horsens tegner forfatteren et billede af familien, det nære samfund og byen som helhed, som livet formede sig dengang i 50’erne – set gennem en aktiv drengs polariserende briller.

Rugholm, Kaj: Kom bare med resten af dagen
Horsens Art Forun 1989, 64 sider
Digte om hospitalsophold, operation og genoptræning efter en diskusprolaps, illustreret med sort-hvide fotografier af forfatterens malerier og jernskulpturer, som forestiller hans oplevelser

Sørensen-Fugholm, P. : Samlede digte 1923-1939
Blandt vore ikke faa udmærkede Humorister indtog Per Barfoed en ubestridt Særstilling ved den kunstneriske Fiktion, som han - vel ikke uden Forbilleder, men med fuld originalitet i det organiske helhedspræg - havde skabt gennem Aarene holdt i live: Digteren P. Sørensen-Fugholm

Stangerup, Helle: Spardame
Gyldendal 1990, 269 sider
Historisk roman om kvindeintrigerne ved Christian IV's hof med Leonora Christina (1621-98) som hovedperson i årene frem til hendes indsættelse i Blåtårn

Teilman, Peter Christensen: Horsens afterbeat
Spring 2011, 93 sider
En række prosastykker kredser om livet i Horsens, som det kan tage sig ud set fra forskellige perspektiver og i forskellige år

Tremaine, Rose: Musik og stilhed
Viva 2000, 526 sider
I 1629 kommer den 27-årige engelske lutspiller Peter Claire til Christian IV's hof på Rosenborg, hvor han snart bliver kongens yndling. Da han forelsker sig i Kirsten Munks kammerpige Emilia, havner han i en konflikt mellem pligt og lidenskab

Materialer