Hambros Allé 7-9-13 af Lotte Kaa Andersen
Der er efterhånden udgivet en hel del romaner de senere år, som handler om UDKANTSDANMARK. Jeg nævner lige et par stykker for eksemplets skyld: Planen, Opland, Sommerbarn, Forbandede yngel, Kunsten at græde i kor og mange flere. Nu har debutanten Lotte Kaa Andersen skrevet en roman om tre familier på Hambros Alle i Hellerup, - et af Danmarks absolut dyreste steder at bo.
Finanskrisen har indtaget den vestlige verden og sætter sit præg på alle familierne. Fabrikant Kristian og Fru Line i nr. 7 holder ikke desto mindre en havefest med ” lyserødt tema” i anledning af Kristians fødselsdag. Alle de kendte er inviteret, og festen koster sikkert langt over 100.000 kr. Konkursen truer, Kristian skumler og isolerer sig fra familien. Line har været Kristian utro med sin fittness-træner, men forsøger nu af alle kræfter at holde facaden og være kreativ. Hun skriver en kogebog og stjæler kaviar og oksemørbrad i den lokale Irma.
Skilsmissedvokaten Caroline og ejendomsmægleren Kaare, Jernkussen og Liderbukken, er heller ikke specielt lykkelige. Kaare vil hellere bolle Svetlana og Caroline vil hellere booste sin karriere og hjælpe andre kvinder igennem en skilsmisse med godt økonomisk resultat. Cille og Ask har – alene for at bo på den fine adresse - forkøbt sig på en faldefærdig muggen rønne, som de på ingen måde har råd til at sætte i stand. Her har jeg trods alt en lille smule sympati for Cille. Det var ikke hende, der ønskede sig en villa på Hambros Alle, men hun lod sig overtale til købet af Ask. Det er også Cille, der forsøger at finde praktiske løsninger på få det rådne håndværkertilbud gjort til menneskebolig.
Lotte Kaa Andersens persontyper er skåret ud i pap, og der er fyldt godt på med klicheer. Det er med til at understrege humoren. Samtidig er det også ret svært for alvor at have ondt af de mennesker, som i virkeligheden ikke er ret stakkels. Det er udelukkende penge eller manglen på millioner der gør ondt. Her er ingen sadistiske børnemishandlere eller unge mødre med kræft. Det var helt sikkert super underholdende læsning, og også lidt befriende at læse om de rige mennesker i en roman i stedet for at læse om dem i ugebladene.