En ny tid og Doktor Bagges anagrammer af Ida Jessen

I romanen ”En ny tid” fortalte Ida Jessen historien om lærerinden Lilly, der i 1904 ankommer til den lille by Thyregod, som ligger mellem Brande og Give. Hun brænder for sit arbejde og går ”all in” for at leve et godt, meningsfuldt og ”helt” liv med balance både fagligt professionelt og privat.

Kort tid efter gifter hun sig med egnens respekterede læge, som er 20 år ældre end hende. Ved romanens begyndelse er hun netop blevet enke, og vi følger Lillys liv gennem en dagbog. Tiden fra 1927 hvor hendes mand er død og så nogle år frem bliver til et supergodt kvindeportræt. En stille Herman Bang-agtig historie om et ufrit kvindeliv.
Ægteskabet er barnløst, ikke med Lillys gode vilje, fornemmer man som læser. Der er ikke mange ord imellem Lilly og Vigand og heller ingen fysisk kontakt. I ”Doktor Bagges anagrammer”, som er 2. del af serien er det Vigand Bagges stemme vi hører. Han skriver dagbog og anagrammer i sin sparsomme fritid og hans liv er styret af pligt og dårlig samvittighed. Denne roman kompletterer portrættet af Lilly i ”En ny tid” og mange flere nuancer og lag i de psykologiske portrætter af både Vigand og Lilly åbner sig.

Vigand Bagge bliver alvorligt syg, formodentlig af en slags mavekræft, men han fortsætter med at arbejde så længe han overhovedet kan. Efter endt læsning er jeg stadig i tvivl om, hvorfor han giftede sig med Lilly. Han var helt sikkert ikke forelsket i hende. Jeg tror, at det igen var pligtmennesket som styrede den beslutning hjem. Han troede formodentlig at Lilly var blevet gravid uden for ægteskab, og ville på den måde slå to fluer med ét smæk. Han ville få sig en lille familie med kone og barn og samtidig hjælpe et medmenneske i nød. Men Lilly er ikke gravid, og det er jo også ren spekulation fra min side.

Begge romaner er i topklasse, og jeg synes de er meget velegnede til diskussion i læseklubber. Helt fortjent vandt Ida Jessen DR-romanprisen 2016 for ”En ny tid”.