5 ting, du ikke vidste om te

16.03.16
Kogt vand, sundhedsfordele, indviklede ritualer… og heroin. Lær mere om den drik, som næst efter vand drikkes flest steder i verden.

Oprindelig - så langt tilbage, at det fortaber sig i tidens tåger - stammer teen fra Kina, men i det 17. århundrede blev briterne så vilde med at hælde kogende vand over tilberedte blade, at de selv startede en industriel fremstilling. Derfra har det spredt sig, og i dag har vi et usandsynligt stor antal forskellige typer. Modsat kaffedrikkerne er det ikke en adspredelse, der lægger op til store indkøb af forskellige gadgets, men det er stadig et stort nok område til, at man kan fortabe sig i det - enten i smagsvarianterne, historien eller den kulturelle baggrund.

Så her har vi samlet fem ting (og en bonus), du ikke vidste om din te.

1. Det startede som kogt vand. Og svinemælk.

Ja, du har måske læst "Asterix og briterne" og grinet af de britiske gallervenner, der samledes om den kogte vand for at nyde en stille stund. Men ifølge en kinesisk legende er det faktisk stort set sådan, te opstod.

Kejser Shen Nung var både videnskabsmand og plantesamler og hygiejnisk, så han drak kun kogt vand. Men tilbage i 2737 fvt havde kejsere tid til at slappe af under vilde tebuske, og det betød, at et par blade endte i hans vand. Resultatet var ikke lige så stort som æblet, der angiveligt ramte Newton, men noget mere velsmagende, og dermed var teen opfundet.

Teen optræder første gang på skrift i det 3. århundrede fvt, og på det tidspunkt brugte man samme skrifttegn som for svinemælk - hvilket nok kan have givet nogle ubehagelige overraskelser. Eget skrifttegn fik det først i det 8. århundrede.

Det og mere om teens historie kan man læse i Te - en håndbog for kendere (Klik for at se materiale), der også byder på en grundig guide til de mange forskellige typer af te.

2. Teen fermenterer

Når man siger gæring, tænker folk oftest på hjemmebrygning af øl eller lignende. Men te fermenterer faktisk også.

Efter teen er blevet plukket, tørret og rullet, bliver den anbragt i et rum med nøje reguleret temperatur og fugtighed, så enzymerne kan reagere med ilten. Det er en fintfølende proces, der giver teen sin særlige smag. Undtaget for denne proces er grønne teer og urteteer, der blot bliver tørret og rullet.

Hele processen kan man læse mere om i Tid til te (Klik for at se materiale) af Knirke Egede, Maria J. Petersen og Morten Bengtsson. Den giver også en masse praktiske fif omkring tebrygning og lidt opskrifter på ting, du kan servere til den varme drik.

3. Te bør drikkes på 9 kvadratmeter.

I al fald, hvis man vil følge den japanske teceremoni.

Den er beskrevet af Okakura Kakuzo i The Book of Tea fra starten af 1900-tallet. Heri beskrives teceremonien som en slags oase, der dannes af respekten for tebrygningens elementer og harmonien mellem gæsterne. Det foregår på tatamimåtter i specielle rum på cirka 9 kvadratmeter og kræver præcision, koncentration, høflighed, ro og oprigtighed.

En del af Christian Hincheldeys The fra blad til kop (Klik for at se materiale) er dedikeret til historien bag AC Perch's Thehandel (inklusiv nogle af deres opskrifter) - men udover den historiske og kulturelle gennemgang er den især værd at læse for sin gennemgang af teen jorden rundt. Og så et kapitel om alt det gode i teen. Det kan være rart at huske på, når dine kaffedrikkende venner forsøg at få dig til at drikke deres bitre fluidum i stedet.

4. At drikke er te tegn på status

Eller: det var det i al fald, da det nåede til Danmark. Med både te og kaffe stræbte man efter at være finere på den end de lavere folk. Holberg skrev derom i "Barselstuen" (hvor figuren lidt mellem linierne måske udstiller en præference for te frem for kaffe):

"Kedlen er aldrig af Ilden, thi een vil have Caffe, en anden grøn Thee, en anden Thee de Bou, eller de Bok, hvad Fanden det er, de kalder det; saa at dersom det varer længe, beholder jeg neppe saa mange Penge, at jeg kand kiøbe en Strikke for, om jeg vilde henge mig selv. Jeg troer ingen anden er Author til denne Caffe-Drikken end Lucifer; thi den er verre at komme i med, end Brændeviin. Min Kone begynder alt paa den store Viis at klage sig ilde, førend hun faaer Caffe om Dagen. Jeg har merket, Naboe, en synderlig Virkning hos disse brændte Bønner; jeg har seet mange Koner og Piger siddet saa stille og ærbar i Selskaber, ligesom de kunde være i en Kirke, men, saa snart de har faaet dette brændte Dievelskab i Livet, begynder Mundene at løbe paa dem, som Peberqverne. Ja det som meere er, Naboe! saa snart faaer de ikke tre a fire Skaaler til Livs, førend de strax faaer Lyst til at spille Kort. Det har jeg merket ti og ti gange, saa der endelig maa være nogen Forgift i samme Bønner. Jeg har altid hadet den Drik, om ikke for andet, saa dog alleeneste for den Aarsag, at samme Bønner kommer fra Tyrkerne, som er Christendommens Fiender."

Horsensianske Annette Hoff har skrevet bogen Den danske tehistorie (Klik for at se materiale), som følger den varme drik hos både høj og lav i samfundet, nogle gange til overraskende kroge. Den rummer blandt andet et helt kapitel om tedrikkere i Horsens i 1730'erne og går nok dybere ind i teens plads i dansk kultur og historie end nogen anden bog her på listen.

5. Det er en god undskyldning for at få noget godt at spise

Okay, det vidste du måske i forvejen - men du vil måske blive overrasket over mængden at forskellige ting, man kan lave til og med teen. Hvad med mini-marengstærter med citroncreme, japansk tiramisu (lavet med te i stedet for kaffe, naturligvis), engelske ostemuffins, crumblemuffins med æble og kanel eller clotted cream?

Afternoon tea (Klik for at se materiale) er både titlen på en bog af Stine Hincheldey Alwén og en engelsk tetradition. Er man ikke så meget til teens historie og udbredelse, men mere til at drikke og spise de gode varer, er det her bogen. Der er både anvisninger på at lave en rigtig god kop te og så masser af opskrifter, med både te og mad inddelt efter årstider, så du ikke kommer til at drikke det forkerte.

6: Bonus: te er sidestillet med heroin

Men dog kun på bibliotekerne. Bøgerne om te står nemlig i emnetallet 66.88, som dækker forskellige rusmidler - og det inkluderer både te og kaffe. Så du skal ikke være bekymret, når du må bladre forbi "Rusmidlernes biologi" for at finde din introduktion til tekdrikningens velsignelser.

Tags
Materialer