Interview - Jeg græd som pisket

Af Thomas Behrmann, formidler

Vi har taget en snak med den populære krimiforfatter, Lone Theils, om biblioteker, Krimimessen, gode læseoplevelser, forbilleder og om en helt særlig sangskjuler... 

Er du vokset op med at gå på biblioteket? 

- I dén grad. Hvor andre som teenagere hang på gadehjørnerne, var jeg typen, der efter skole kørte direkte ned på biblioteket. Her hyggede jeg mig med at høre lydbøger, musik og bare sidde og læse. Vi havde (og har) et ret fantastisk bibliotek i Holstebro, hvor jeg  voksede op. Det har spillet en kæmpe rolle for min store glæde ved bøger og biblioteker. Min store svaghed var, at jeg havde lidt svært ved at skille mig af med bøgerne igen, når jeg først havde lånt dem. Og det førte til så mange hjemkaldelser, at sangskjuleren til min konfirmation var udformet som et hjemkaldelsesbrev. 

Hvad er dit første minde fra dit lokale bibliotek? 

- Mindet ligger helt tilbage fra før, vi fik et nyt bibliotek, hvor jeg var med min mor på ”voksenbiblioteket” og fik lov til at sidde og rode i kassen med børnebøger, mens hun valgte, hvad hun skulle have med hjem. Jeg husker den hyggelige duft af bøger og den ro,  jeg altid har elsket ved biblioteker.

Hvilken bog var din første store læseoplevelse? 

- Som barn var jeg vild med Jules Vernes ”En verdensomsejling under havet”, som jeg læste igen og igen. Men følelsesmæssigt gjorde det nok størst indtryk på mig som 12-årig, da jeg læste Jakob Bech Nygaards ”Guds blinde øje” om den forældreløse Anne, der  ender på børnehjem. Jeg græd som pisket. 

Er der en sætning du er særlig stolt af at have skrevet? 

- Jeg er altid glad når jeg skriver The End og lidt forbavset over, at jeg alligevel kom igennem en ny bog med alle de lavpunkter og højdepunkter, der er i den proces. Resten af tiden tænker jeg, at jeg må gøre det lidt bedre næste gang. 

Hvilken bog har samlet set gjort størst indtryk på dig? 

- Det skifter heldigvis igennem et langt liv, hvilke bøger der rører en, men jeg vil sige, at forfattere, der har haft stor indflydelse på mig som menneske og den måde, jeg ser verden på, er Karen Blixen, Suzanne Brøgger, Erica Jong og ikke mindst Bjarne Reuter, der  til sammen har lært mig vigtige ting om fatalisme, feminisme og humor. Bjarne Reuter har sprogligt været et forbillede for mig som barn, teenager og voksen. 

Er der en bestemt bog, person eller begivenhed, der har været medvirkende til, at du ville være forfatter?

- Nej, jeg har altid haft lyst til at skrive. Men jeg kan huske, at da jeg læste Peter Høegs ”Fortællinger om natten” som 19-årig, tænkte jeg faktisk en overgang, at jeg simpelthen ikke kunne tillade mig at blive forfatter efter det, efter sådan en perfekt bog. Det kom jeg  mig heldigvis over. Men ”Fortællinger om natten” er stadig en stærk bog. 

Hvornår følte du dig som forfatter? 

- Det oplagte er jo at sige, at da jeg så mit eget navn på en forlagskontrakt, og der stod ”forfatteren” under mit navn. Men måske har jeg altid følt mig som forfatter og følt, at forfattere var en slags hellig stamme af mennesker, som jeg gerne ville tilhøre. At det var  min stamme. Til min store overraskelse er jeg ikke blevet et andet menneske af at være forfatter af profession, som jeg er nu. Jeg er stadig helt, som jeg plejer, bare med det her fantastiske job. 

Du har været på Krimimessen flere gange. Hvad har messen betydet for dig og dit forfatterskab? 

- Krimimessen har været en stor del af min karriere. Jeg debuterede som forfatter fredag og stod på Krimimessen lørdag. Det var en berusende oplevelse at være sammen med læserne og mærke den store interesse, og helt fantastisk at opleve at forlaget havde udsolgt af min bog, allerede inden jeg havde optrådt. Messen er højdepunktet på året for mig og de fleste andre krimiforfattere. Her er en helt fantastisk stemning, og jeg er sikker på, at messen er med til at bidrage til, at vi har et rigtig fint sammenhold, kollegerne imellem  også. 

Hvilken bog vil du til hver en tid anbefale andre at læse? 

- For folk, der gerne vil være forfatter, er det Steven Kings ”On Writing”, jeg altid anbefaler. Fra den har jeg hentet et af de bedste råd om at skrive: Skriv, når du skriver. Rediger, når du redigerer.