Fra 3d-print til lædersyning

Book tid i Værkstedet, og lær om blandt andet 3D print, kom og byg en lydmaskine, eller find glæden ved lædersyning som her.

Af Jonas Sandager Brammer Møller, formidler

På bibliotekets værksted får kreativiteten frit løb. Spændevidden går fra klassisk håndarbejde som lædersyning, til de nyeste teknologier som 3D-print og andre digitale fabrikationsformer. 

Book tid og skab dine egne projekter 

Du kan altid booke en tid i Værkstedet, så du kan bruge maskinerne. Er det første gang, du skal benytte en teknologi, hjælper vi dig i gang, så du kan komme godt fra start. 

Kom til workshops, og få inspiration til din kreativitet 

Vi afholder løbende workshops i Værkstedet. Lær for eksempel principperne bag 3D-design, og få hjælp til at gøre dit første design klar til 3D-print.

Eller prøv kræfter med lædersyning. Lær syteknikken, og få tips til, hvordan du ender ud med et lækkert produkt. Har syvejledningen på siderne her givet dig blod på tanden, er denne workshop lige noget for dig. 

Du kan også komme og bygge din helt egen lydmaskine! Vi fyrer op for loddekolberne og oser løs og lærer om både elektronik og lyd. 

Du kan læse meget mere om vores udstyr, materialepriser og booking på hjemmesiden på www.horsensbibliotek.dk/værkstedet