Danmark har fået en klimasang - "Den skulle hverken være lalleglad eller for trist”
Af Gro Johanne Vase, formidler
Det regner med muligheder.” Sådan lyder første sætning i Danmarks nye klimasang af samme navn.
Sangen blev udvalgt som vinder af konkurrencen ’Danmarks nye klimasang’ under bibliotekernes verdensmålsuge, UGE17, hvor mere end 100 indsendte deres bud på, hvordan sådan én kunne lyde.
Dommerkomitéen, der bestod af musiker Katrine Muff, komponist Rasmus Skov Borring og direktør i Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen, valgte imidlertid at lade sejren gå til Jonas Dueholm og Ida Wenøe.
Jonas Dueholm har skrevet teksten til sangen, som han blandt andet er blevet inspireret til gennem sit arbejde som højskolelærer på Den Rytmiske Højskole.
”Herude er jeg tæt på naturen og ser årstidernes skiften, men jeg er også tæt på de unge og har mange gode snakke med dem om, hvad der bekymrer dem. Og klimaet fylder noget. Derfor skal det også have en plads i sangkulturen,” forklarer han, da jeg ringer ham op på en af hans vanlige gåture i naturlandskabet i Odsherred, hvor højskolen ligger.
”Udfordringen var at skrive en klimasang, som folk har lyst til at synge. Den skulle ikke være en løftet pegefinger, men den skulle heller ikke være holdningsløs.
Det var vigtigt for mig at sige, at vi kan gøre meget,” fortæller Jonas Dueholm om arbejdet med teksten.
Ida fra Træden satte musik til
Jonas Dueholm har selv skrevet flere melodier, men da han havde svært ved at finde den rette til ”Det regner med muligheder”, rakte han ud til sanger og sangskriver, Ida Wenøe.
”Jeg kendte ikke Jonas i forvejen, så det var en ære, at han syntes, mit tonesprog passede til hans lyriske arbejde,” fortæller Ida Wenøe, der er opvokset i Træden og blandt andet har trådt sine musikalske barnesko på Kulisselageret i Horsens, hvor hun også har optrådt flere gange.
Ida Wenøe kom med et bud på en melodi, og derefter havde de, fortæller hun, en rigtig god og nørdet pingpong om, hvordan rytmen skulle være.
Også for Ida Wenøe var det vigtigt at finde en god balance i arbejdet med den nye klimasang.
”Jeg havde lyst til at bringe noget melankoli ind i sangen – eller måske nærmere en eftertænksomhed. Det er jo en hårfin balance, for den skulle hverken være lalleglad eller for trist,” fortæller Ida Wenøe.