Fantasy fra Østen...

Prøv at tænke ovre det: Hvilken hudfarve har børnene i Narnia? Minder Hogwarts mest om en europæisk kostskole eller en afrikansk landsbyskole? Læser vi oftest om riddere eller samuraier i middelalder-fantasy? Det var ikke noget, jeg lagde mærke til før i tiden, for som sagt føles fantasyuniverser jo eksotiske alene fordi de ikke er som mit liv: Jeg har hverken skoletimer i forvandling, elverpiger i baghaven eller allergi overfor hvidløg og sollys. Men en dag gik det op for mig, at selvom vi i fantasy læser om steder og navne og væsner, som vi ikke kender fra vores hverdag, så er de alligevel baseret på noget kendt.

Det meste fantasy stammer fra en vestlig sprogstamme, vestlig folketro og vestligt værdisæt. J. R. R. Tolkien, som på mange måder er faderen til fantasygenren, studerede oldnordisk og oldengelsk, han studerede også nordisk mytologi og folklore – og brugte disse studier, når han skrev sine bøger. Derfor har fantasygenren fra starten været præget af vestlig (og nordisk) folketro, hvilket har påvirket hele genren, for alle som har været inspireret af Tolkien, har båret den tradition med sig.

Nyt og spændende

Men der er begyndt at ske noget nyt indenfor fantasygenren: Der kommer flere og flere fantasybøger baseret på asiatisk, arabisk, afrikansk osv. kultur og –folketro. Og så bliver det for alvor eksotisk… For vi ved alle nogen lunde, hvad man skal forvente sig af fx en vampyr. Også selvom der er stor forskel på om man læser Bram Stoker eller Ann Rice eller Stephenie Meyer. For alle vestlige bøger, som handler om vampyrer, trækker alligevel på en fælles kulturel forståelse, som er opstået først i folketroen og derefter formet af kulturen og kunsten – og i dette tilfældige især litteraturen. Men når man første gang støder på en flaskeånd eller en kinesisk lykkedrage, er det svært at vide, hvad man skal forvente. Det betyder, at man som vestlig læser bliver udfordret lidt. Og det er faktisk ret fedt!

Inspireret af østlig mytologi

Som eksempel på ikke-vestlig fantasy vil jeg nævne Sabaa Tahirs An ember in the ashes-serie. Den er oversat til dansk, selvom seriebetegnelsen fortsat er engelsk. Første bog i serien hedder Det ulmende oprør. Det er en serie på 4 bøger, men den fjerde er endnu ikke oversat til dansk. Første bog starter med den lærde pige Laia, som forsøger at hjælpe sit undertrykte folk og sin tilfangetagne bror, og om Elias, som er en del af kejserens hær, men som længes efter at bryde fri af det tyranni, som han oplæres til at udføre. I løbet af serien spidser det hele dog yderligere til, da Kejseren dør og efterlader riget til den stærkeste kriger, samtidig med at langt større magter vækkes til live… Det er en spændende, barsk og god historie. Så langt, så godt – det lyder jo ikke meget anderledes end noget, vi har læst før.

Eller hvad?

Først er der naturen. Der er mange ørkenlandskaber og klippeformationer, rødt støv og blændende varme. Man møder også et nomade-folk. Det er ikke synderligt velkendt for en bleg dansker som mig.

Så er der navnene. Der er masser af navne på steder og personer, som lyder mellemøstlige eller på anden vis fremmedartede i mine ører.

Og så er der de overnaturlige væsner.

Den største fjende af dem alle er de urgamle, uovervindelige ”djinn”. En djinn er en farlig og usynlig ørkenånd, som kommer fra folketroen i den muslimske del af verden, men opstod før islam overhovedet blev opfundet! Ordet betyder egentlig dæmon. Det er også fra disse djinn, at man har fået idéen til flaskeånder, som vi på engelsk kender som en ”genie in a bottle” – man kan høre på navnet, at det kommer af det samme.

Der er meget at vinde

Det er vigtigt for folk fra andre kulturer, at deres kultur, værdier og mytologier også er repræsenteret i en verden, hvor den vestlige magt er kolossal og hvor globaliseringen går lynhurtigt.

Men det er også spændende for os i vesten. Verden føles større, mere eventyrlig og spændende. Og fantasygenren, som jeg efterhånden kender så godt, at jeg let kommer til at kede mig, får en ny dybde og kan igen overraske. Der er rigtig meget at vinde ved at læse fantasy, som er baseret på ikke-vestlige myter. Prøv selv.