"Børn er de bedste kritikere."

Hvordan reagerer din datter, når hun får øje på den malede trold under broen i børneudlånet? Synes din søn om det eventyrlige træ på reposen og de små bog-finker på grenene? Det kunne kunstneren bag værkerne, Kim Hr. Holm, godt tænke sig at vide. Mens bibliotekerne var lukket ned, udsmykkede han med hjælp fra en assistent de store vægge i børneudlånet på Horsens Bibliotek. Der var masser af god respons fra bibliotekets ansatte, men reaktionerne fra brugerne efter genåbningen kender Kim Hr. Holm ikke endnu.

Hvad mener børnene?

”På mange måder er det børnene, jeg helst vil ha’ feedback fra. For børn behøver alting ikke udpensles og forklares og give mening. Det er sådan en voksen ting”, siger han, og fortæller om en oplevelse med en skulptur, han havde bygget. En mor og hendes 6-7-årige datter betragtede værket. Moderen var meget nysgerrig og stillede mange spørgsmål.

”Men datteren gav mig bare sådan et ”JEG-forstår-det-godt-blik”. Og det siger mig rigtig meget. Så har jeg ramt noget,” konstaterer han.

”Omvendt er børn også mere direkte end voksne, når der er noget, de ikke forstår eller ikke kan lide.”

Legen først!

Da Kim Hr. Holm påbegyndte arbejdet med malerierne, som skulle sammenkobles med bibliotekets Kulturskovstema, tog han som det første en runde mellem børnebøgerne.

”Jeg har ikke selv børn, så jeg sætter mig altid lige lidt ind i materialet på stedet. Hvordan er børnebøger i dag? Hvilke idéer kan jeg bruge? Og så kan jeg godt li´ at lege med ordspil og symbolik, så man som barn kan more sig lidt og gå på opdagelse. Der er også en lille smule læring i malerierne, HVIS MAN VIL DET! Det er altid legen, der er omdrejningspunktet for mig,” betoner Kim Hr. Holm.

Stor detaljerigdom er desuden kendetegnende for de færdige vægmalerier, og som beskuer kan man gå på ”skattejagt” og finde ting, man ikke får øje på ved første øjekast. Detaljeringsgraden er vigtig for Kim Hr. Holm.

”Jeg går ikke ind og bruger en svamp til for eksempel at simulere en trækrone. Jeg kan godt li´ at male – ikke hvert blad – men rigtig, rigtig mange små blade. Det er specifikt for min stil.”

Det kendte i det nye

I malerierne ser man forskellige væsener afbildet. En læsehest, en bogorm, en bogfinke. Og nogle af figurerne giver - uden at være kopier - associationer til kendt litteratur. For eksempel en orm på en svamp.

”Den er jo min egen skabning, men har klare referencer til Alice i eventyrland. De der gråzoner, hvor jeg leger med noget, refererer til noget som en slags hyldest til kunstneren, er spændende. Fanart kan man kalde det med et moderne udtryk,” siger Kim Hr. Holm.

Et strejf af uhygge

Kim Hr. Holm arbejder bevidst med spændingsfeltet mellem det ”søde” eventyrlige og det mere mørke. Trolden under broen ser sød og fjollet ud, mens den sidder og fisker, men er samtidig lidt i skjul i sin store hætte. Den har bid, men vi ved ikke, hvad der gemmer sig i vandet for enden af den spændte fiskesnøre.

”Når noget er lidt farligt, men tiltrækkende, så sætter det tanker i gang. Jeg arbejder meget med modsætninger, og så er jeg altid interesseret i det univers, der opstår mellem maleriet på væggen og den fantasi, man kommer med som barn eller voksen,” forklarer Kim Hr. Holm, der også helt bevidst har malet en trold, der ikke ”passer ind i kasserne”.

En trold er ikke bare en trold

”Hvis vi køber et computerspil til børn eller ser børne- TV, så er en trold altid sådan én med pjusket hår og smækbukser. Det er den moderne definition, og det er lidt ærgerligt, synes jeg. For hvis vi læser et gammelt eventyr, så ser trolde ikke sådan ud. De er ikke særligt ensartede, og jeg vil gerne udfordre den ”moderne” konformitet.”

Senest har Kim Hr. Holm også leveret en stor skulptur af en trold til børneudlånet lavet i samarbejde med kunstner Jacob Egelund. Ambitionen for Kim Hr. Holm er, at værkerne gør børneudlånet til et sted, hvor det er sjovt, hyggeligt og spændende at opholde sig for børnene. Ofte oplever han, at beskuere associerer og genkender noget af sig selv i de væsener, han maler.

”Og nogen gange siger folk til mig, at jeg kun maler mig selv! Det er jo ikke fordi, det er tiltænkt, men jeg kan da godt grine af det. Måske er alt, hvad man maler i virkeligheden et selvportræt?”