Ramt af Knausgård

For hjertet er livet enkelt: Det slår så længe det kan. Så stopper det.” Med denne konstatering indleder Knausgård sit store romanværk. Min kamp. Værket er på seks bind, og tæller sammenlagt over 4100 sider. Man skal dog ikke lade sig afskrække af hverken berømmelse eller sideantal. Knausgård er overvældende menneskelig. Min egen odyssé med Min kamp begyndte for alvor sidste sommer. Jeg havde kun et år tilbage af min universitetsuddannelse i Nordisk Sprog og Litteratur og mente, at enhver litterat med respekt for sig selv bør have været igennem denne milepæl i skandinavisk litteratur.

Jeg er dig, Karl Ove!

Under min læsning af Min kamp skete der noget mærkeligt. Jo mere detaljeret jeg læste om Karl Oves liv, jo mere fik jeg oplevelsen af, at jeg sad og læste om mit eget liv. Siden har jeg erfaret, at netop denne følelse har adskillige andre sjovt nok haft under deres læsning af dette romanværk. Forklaringen, tror jeg, skal findes i, at Knausgård har et enestående blik for nogle eksistensvilkår i det moderne samfund, som mange kan nikke genkendende til. Han formår på forunderlig vis at forbinde de allermest private og grimme følelser for eksempel skyld, skam og jalousi med noget almenmenneskeligt.

Døre ind til forfatterskabet

Har man ikke lige mod på at kaste sig over Min kamp, er der flere andre oplagte indgange til Knausgårds forfatterskab. Er man til de lidt kortere tekster, kan man med fordel starte i de fire poetiske årstidsbøger. Bøgerne startede egentlig som en gave til Knausgårds dengang ufødte datter. Knausgård genfortryller i disse bøger verden ved at svinge sin tryllestav over alverdens fænomener fra toiletkummer til vatpinde. Alt sammen iblandet breve og dagbogsoptegnelser i et forsøg på at byde datteren velkommen til verden. Det er en fortryllende, forrygende og meget læseværdig opdagelsesrejse, Knausgård her tager såvel sin datter som os læsere med ud på.

Knausgård er også i besiddelse af et stort essayistisk talent, og det løber som en rød tråd gennem hele hans forfatterskab. Her udfolder han sig om alskens emner, men ofte med det overordnede mål at forsøge at svare på, hvorfor vi mennesker overhovedet opsøger kunsten. Det lille letlæste essay Uforvarende (da. Hvorfor skriver jeg?) kan bestemt også anbefales som en dør ind til Knausgårds forfatterskab. Her får man ”Knausgård i kortform”, så forekommer udsigten til de mange tusinde sider i Min kamp som en uoverstigelig forhindring, får man med dette essay en god fornemmelse af Knausgårds skrivestil og måde at tænke på. Hvor end man går hen i Knausgårds forfatterskab, tilbydes man altid et par nye briller at se verden med. For mit eget vedkommende tøver jeg ikke med at sige, at der vitterligt har været et før og et efter læsningen af Min kamp.

Forfatterskabet kort og godt

Karl Ove Knausgård debuterede tilbage i 1998 med romanen Ute av verden (da. Ude af verden). Knausgård blev som første debutant tildelt Kritikerprisen for denne roman, der i 2004 blev fulgt op af En tid for alt (da. Alting har en tid). Det var imidlertid med det selvbiografiske romanværk Min kamp fra 2009/2010 at Knausgård for alvor slog sin position fast, ikke bare på i Norden men også på verdensplan.

De fleste af Knausgårds essays er samlet i henholdsvis Sjælens Amerika og I kyklopernes land. Essayet om Knausgårds egen skrivning er udgivet selvstændigt under titlen Uforvarende (da. Hvorfor skriver jeg?). Forfatterskabet tæller også fire årstidsbøger: Om høsten (da. Om efteråret), Om vinteren, Om våren (Om foråret) samt Om sommeren.

Knausgård har interesseret sig en del for Edvard Munch og kuraterede i 2014 en stor udstilling på Munch-museet i Oslo. Denne interesse for Munch kan man læse meget mere om i Så mye lengsel på så liten flate (da. Så megen længsel på så lille en flade). I september 2020 udkom endnu en roman fra Knausgårds hånd, Morgenstjernen, hvori han er tilbage i fiktivt univers. Bogen er solgt til 13 lande, og den danske oversættelse er kommet.