Læs med og for dine børn

Jeg talte for nyligt med en nybagt far, som fortalte, at han kunne huske, da han selv var barn og hans mor tog ham med på biblioteket. Hans beskrivelse var noget i retningen af ”Hun sad bare og læste for os.” Implicit i de ord ligger alt det, som hans mor ikke gjorde.  Hun satte ikke vasketøj over, hun tjekkede ikke sin telefon, hun skulle ikke lige skifte ble på lillebror. Hun sad bare og læste for dem. ”Men tænk lige på, hvor mange forskellige ord, vi ikke bruger i hverdagen, når vi taler med hinanden. Tapir. Rumraket. Stangspring. Vindeltrappe. Drypstenshuler.”

Hygge, ro og nærhed

Den ro, koncentration og nærhed det kræver at læse højt – den er uundværlig. Og det er den måske især i dag, hvor vi hele tiden bliver bombarderet med hurtige indtryk. En snap, en sms, et opslag på SoMe, en iPad med Ramasjang. Og samtidig er hverdagens  travlhed den samme som altid: Man skal gå på arbejde, lave mad, rydde op… Tit foregår ting sådan lidt med venstre hånd. Kender du, når man lige får råbt ”sikke en fin tegning!” over skulderen, imens man sætter tallerkener i opvaskeren – og så tager sig selv i det? Jeg vil meget hellere være den mor, der sætter sig ned, faktisk kigger på tegningen og spørger, om det er en bus eller en krokodille?

I det perspektiv er bøgerne et godt bud: De tvinger os til at lægge alt det andet fra os, sidde tæt sammen og dele en oplevelse. Og er det ikke en af de vigtigste ting i livet? At huske at være sammen med sine allerkæreste en gang imellem.

Empati og fantasi

I bøgerne møder vi ord, vi ikke bruger i det almindelige hverdagsliv. Og lidt på samme måde er det med empatien og fantasien. Vi kender vores egne følelser. Og måske også følelserne og tankerne hos vores familie og venner, selv om det faktisk ikke engang er sikkert. Men når man læser en bog, så får man præsenteret verden fra en andens synspunkt. Måske er det én, der minder om os selv, men det kan også være én, der er helt anderledes. Vi hører om andre steder, kulturer, situationer, oplevelser. Det er med til at udvikle vores empati og vores fantasi.

Læseglæde

Nu er vi kommet til læseglæde, det lyder måske lidt langhåret. Hvorfor er dét nu vigtigt? Det skal man da ikke bruge ret tit i sit voksenliv! Nja, altså. For os som læser bøger i vores fritid, så er det jo en vigtig del af livskvaliteten at kunne dykke ned i en god bog. Men derudover, ja, så prøv at tænke på de mange år, dine børn skal tilbringe i skolesystemet. Der er læseglæde en nyttig ven at holde i hånden. De børn, som er vant til bøger og som på forhånd forventer, at læsning er noget rart og spændende, har lettere ved at lære at læse og finde glæden i det. Vi ved alle sammen, hvor ledt det er at trække sig igennem lektierne, hvis man ikke kan lide det. Og så en ekstra pointe: Det er rigtig vigtigt at blive ved med at læse højt, også når børnene kan selv. Når børn sidder i de små klasser og kæmper med ”Ib og en sø”, så forstår de jo meget mere end den simple tekst – de kan bare ikke læse mere komplicerede tekster endnu. Så de risikerer at tabe glæden ved at læse, hvis forældrene ikke bliver ved med at fodre dem med historier, som sætter deres fantasi i gang og giver dem lyst til at kæmpe videre med læsningen.

Boost dine børns ordforråd

Jamen, jeg kan blive ved med at trække fordele ved læsningen frem. Men jeg lover, at det her bliver den sidste. Nu, hvor vi HAR bevæget os over dørtærsklen til skolen, så har forskningen nemlig gode nyheder til de forældre, der læser højt for deres børn. ”...hvis man sammenligner 5-årige, som har fået læst én bog om dagen, med 5-årige, som ikke har fået læst højt, så har den første gruppe i gennemsnit mødt 290.000 flere ord end dem, som ikke får læst højt. ” Jeg læste for nylig en artikel i Kristeligt Dagblad, hvor det fremgik, at hvis man sammenligner 5-årige, som har fået læst én bog om dagen, med 5-årige, som ikke har fået læst højt, så har den første gruppe i gennemsnit mødt 290.000 flere ord end dem, som ikke får læst højt. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan i alverden
man har målt det. Og det præcise tal er egentlig ikke vigtigt i denne sammenhæng. Men det korte af det lange er: At læse bøger er med til at udvide ordforrådet hos både børn og voksne.

Hvordan kan det være?

Vi tager et eksempel. Måske sidder vi rundt om spisebordet og snakker om, hvad vi har lavet i dag. Én har været i skoven med børnehaven. Én har haft en kedelig matematiktime. Én har været til møder hele dagen. Men tænk lige på, hvor mange forskellige ord, vi  ikke bruger i hverdagen, når vi taler med hinanden. Tapir. Rumraket. Stangspring. Vindeltrappe. Drypstenshuler. Bøgerne hæver os op over vores hverdagssprog. Ordforråd giver overskud til at lære nyt Det store ordforråd har vi brug for! Det er rart at kunne udtrykke sig præcist både om ting og følelser og tanker, når man omgås andre, uanset om det er, fordi man prøver at få de andre børn med på en leg, eller om det er fordi, man er ved at idéudvikle et nyt koncept på sit arbejde. Og så er mange ord i rygsækken en meget stor  hjælp for den lille skolestarter. Det er svært at lære at læse. Man skal holde styr på alle bogstaverne og det rent læsetekniske, og så er det rart ikke at skulle kæmpe med en masse nye ords betydninger og udtale samtidig.