Forsiden på "Kata" af Steinar Bragi
Forsiden på "Kata" af Steinar Bragi

Kata af Steinar Bragi

19.09.19
Vulkan-varm roman om en vred kvinde på hævntogt

Kata er vred, - meget vred. Hun har simpelthen fået nok af voldelige undertrykkende mænd. En sen aften forsvinder hendes teenagedatter, og findes først et år efter i en klippespalte - forslået, misbrugt, dræbt. De tre mænd, som har begået forbrydelsen, kan ikke retsforfølges på grund af manglende beviser, og derfor tager Kata sagen i egen hånd.

Det lyder måske som en amerikansk action-thriller med det velkendte selvtægts-tema, - men NEJ. Denne roman er meget mere end en barsk hævnroman. Genremæssigt strækker den sig fra de islandske sagaer over spænding og krimi til familieromanen. Faktisk er det også en psykologisk thriller med et strejf af en slags magisk realisme.

Romanen er barsk og brutal. Vi følger Kata på hævntogt, og jeg blev revet så meget med under læsningen, at jeg ligefrem håbede på at Katas grusomme hævn blev gennemført som planlagt. Læs selv hvis du vil kende slutningen på historien. Jeg vil give romanen mine bedste vulkan-varme anbefalinger.

Materialer