Det bedste vi læste i september

Thomas B har læst: En kort roman med dybde

Har du nogensinde haft lyst til at sætte dig i din bil eller måske på din cykel og bevæge dig i en fuldstændig vilkårlig retning og se, hvor du ender? Det har jeg i hvert fald. Og det er netop, hvad hovedpersonen i Jon Fosses ultrakorte roman ”Hvidhed” gør.

En stærk trang til at resette tilværelsen får en mand til at køre en tur derudaf uden kurs. Han kører på må og få og ender dybt inde i en skov, hvor han stiger ud og begynder at gå – også uden kurs.

Mørket falder på, sneen falder hastigt og hans skoaftryk forsvinder på samme måde, som han nærmest selv gør det – ind i skoven og ind i sig selv. Og helt derinde i skovens inderste bliver vi sammen med hovedpersonen vidne til noget.

På trods af bogens blot 60 sider føles den længere fordi vi grundet ordknapheden selv maner en masse frem under læsningen. Og det er med garanti ikke de samme billeder, der dukker op læsere imellem. En fin og melankolsk lille bog, som er blevet hængende længe i mig efter endt læsning.

Jette har læst: En tegneserie

For nogle måneder siden så jeg en interessant dokumentarfilm på History Channel. Her fulgte vi det amerikanske bjærgningsfirma Odyssey Marine Exploration, som havde fundet vraget af det spanske skib Nuestra Senora de las Mercedes, der sank i 1804. Ombord på skibet var næsten 600.000 guld- og sølvmønter til en anslået værdi af 2,6 milliarder danske kroner. Men bedst som bjærgningsfirmaet havde bragt skatten til deres firma i Florida, blev de sagsøgt af den spanske stat, som mente, at skatten tilhørte Spanien. Efter en fem år lang retssag tabte Odyssey Marine Exploration og måtte levere mønterne tilbage.

Den historie har været inspiration til tegneserien ”Den sorte svanes skat”. Her er det et skruppelløst skattejægerfirma, Ithaca, der finder en 200 år gammel nedsunket skat. Firmaet har fundet vraget på fordækt vis, og da de bliver opdaget, forsøger de at snyde sig ud af det og samtidig beholde skatten. En nyuddannet embedsmand i det spanske kulturministerium sættes på sagen, og med hjælp fra en skibsvragsekspert går han ind i kampen mod overmagten. For selvom det umiddelbart lyder, som om Ithaca er David i kampen om den spanske stat som Goliat, så har firmaet langt flere ressourcer end det spanske kulturministerium.

Det var rigtig interessant at høre den samme historie fortalt fra to sider. Den amerikanske dokumentar belyste bjærgningsfirmaet som den forurettede part, mens tegneserien ser sagen fra spansk side. Her er man ikke kun interesseret i at hente mønter og andre kulturskatte op, men i ligeså høj grad i at sikre gravfreden for de mange mennesker, der druknede, da skibet sank.

Jeg var vældigt optaget af ”Den sorte svanes skat”, som udover at være en spændende og historie, også er en nydelse for øjnene.

Marianne har læst: En fængslende debutroman

Handlingen foregår i det krigshærgede Syrien og er fortalt med så fængslende indlevelse og uoverskuelige dilemmaer, at jeg gang på gang måtte tage mig i (ikke) at smugkigge de sidste sider.

"Så Længe Citrontræerne gror" handler om den 18-årige Salama, der arbejder som frivillig på et hospital i byen Homs i Syrien. Før krigen var hun i gang med en farmaceutuddannelse, men pga. krigen og dens følger står hun nu som kirurg og må hjælpe til med de knappe resurser, der er tilbage. Hverdagen er grufuld og barsk og Salama slås en indre kamp mellem at blive i Syrien og hjælpe til med at redde landet eller flygte og redde sig selv. Handlingen rummer også en smuk kærlighedshistorie og kærligheden besejrer som sagt alt.

Flot debutroman.

Anna har læst: God gammeldags fantasy

"Den sidste Makarak" af Peter Astrup er sådan en rigtig god gammeldags fantasy for børn a la Bjarne Reuters "Shamran".

En dreng har den magiske evne at tænke sig frem og tilbage imellem to verdener, men han kommer ved et uheld til at tage sin lillebror med sig til en mørk og dyster verden med mange farlige væsner. I denne verden er der kun ét sted, langt fra hvor de er ankommet, hvorfra lillebroren kan fragtes tilbage til vores egen verden, og de to børn må begive sig alene til fods på tværs af en stor, ukendt og skræmmende verden. Det tunge ansvar for en lillebror giver bogen en alvor og tyngde, som er både skrækindjagende og besnærende.

Thomas G har læst: Historien om dansk børnemusik

"Hvis du siger missetand – Historien om dansk børnemusik" af Espen Strunk

Jeg tror, det er sådan her for alle. En del af den almindelige danskers personlighed vil være baseret på et henkog af diverse melodier fra børnesange. Nogle er kogt ind på "Solen er så rød mor", andre har mere "Åh abe" i sig, mens en helt tredje type er formet af "Fy fy skamme"-sangen. Og netop derfor er "Hvis du siger missetand" en interessant bog for de fleste.

Vidste du fx at "Åh abe" kom til samtidig som sangbogen "De små synger" (1948), at jazzmusikken var den musikalske grundstamme i børnemusikken i forsøget på at gøre det enkelte barn selvhjulpet, og at der går en direkte linje mellem den franske filosof Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) og Onkel Reje sådan idehistorisk set?

Bogen rummer en kronologisk historie fra 1920’erne og op til i dag, interviews med nogle af historiens hovedpersoner, og så er den rigt illustreret med pladecovers og andet godt hele vejen igennem.

Toppen af kransekagen er, at jeg netop har interviewet bogens forfatter Espen Strunk. 

Janus har læst: En argentinsk novellesamling

For at være ærlig var det nok forsiden, der fangede mig ind - jeg har læst Mariana Enriquez' tidligere novellesamling på dansk og været vild med den, men det der vilde, sært aflæselige og ekspressive forsidebillede lokkede mig ind, før mine øjne nåede at opfange noget så trivielt som forfatternavnet. Heldigvis lover både forside og forfatternavn det samme - og de holder, hvad de lover.

"Farerne ved at ryge i sengen" er en samling argentinske noveller, der trækker det moderne Argentina ned i nogle dybe og skumle huller, for Enriquez er god til at beskrive mennesker, som godt nok virker fortabte og lidt ved siden af verden - men som stadig har langt at falde. Det er grumme fortællinger, hvor verden slår sprækker.

Har man bare en smule kærlighed til de korte fortællinger, bør man stifte bekendtskab med Enriquez. Hun forstår at lade en ide vokse på den plads, der er sat af til den, og som læser må man med glæde følge udviklingen.