Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted/Lokale
Salen
Målgruppe
For voksne
Foredrag & Underholdning

Vi varmer op til Halloween mandag d. 30. oktober med en underholdende horrorkomedie om en bjørn, der går helt amok.

30.10.23
Aftenens film bygger på en virkelig hændelse, om en bjørn der stak snuden i noget, den skulle have holdt sig fra. I 1985 smed en smugler 40 kg kokain ud over vildnisset i Tennessee under et mislykket forsøg på at smugle stoffer fra Columbia til USA. En lokal bjørn fandt kokainen, og den blev fundet død ved siden af tasken - med mavesækken fuld af kokain.

Den historie var for god til at lade ligge for instruktør Elizabeth Banks, der i 2023 filmatiserede Cokey the Bear’s fortælling. Heldigvis er her ikke tale om en dokumentarfilm. I stedet får vi over-the-top carnage, hvor afrevne lemmer flyver rundt mellem lårklaskende one-liners.

Også i filmen finder en bjørn kokainen, som får den til at gå amok i en sand blodrus i jagten på det næste fix. Midt i alt dette forsøger Sari (spillet af Keri Russell) at finde sin 13-årige datter, der pjækker i skoven, før bjørnen finder hende. Det er kitschet, det er bloddryppende og det med et glimt i øjet.

Som optakt til filmen giver bibliotekar Jette Holst en kort introduktion til ’dyr der dræber’-subgenren - selvfølgelig med klip fra de omtalte film.

Aftenens film er tilladt fra 15 år.

Der er gratis adgang, og du er velkommen til at tage egne snacks med.

Tags