Om dette arrangement

Tid
10:00 - 11:30
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted/Lokale
Salen
Målgruppe
For alle

Morgenmad med lokalpolitikerne

30.10.21
Lørdag den 30. oktober 2021 kl. 10-11.30 afholder Horsens Kommunes Biblioteker et arrangement under paraplyen ”Danmarks Største Vælgermøde” i forbindelse med kommunalvalg 2021. Mødet foregår i mødesalen på Horsens Bibliotek.

Arrangementet, som vi har valgt, at kalde ”Morgenmad med lokalpolitikerne”, byder på morgenmad og en uformel snak om lokalpolitik i øjenhøjde. Du får her mulighed for, at blive klogere på, hvad kandidaterne særligt går op i, igennem 2 runders "speeddate" med repræsentanter fra de politiske partier i Horsens.

Vi serverer en kop kaffe og en croissant.
Herefter starter vi første runde af speeddaten, hvor du får plads ved et af de 8 borde (1 bord pr. parti) og i løbet af de næste 3 minutter, kan stille alle de spørgsmål du har lyst til, til kandidaten foran dig.

Der vil også være hjælp at søge i form af et spørgeark, som du får udleveret ved start. Spørgsmålene lyder f.eks.: "Hvad er det vigtigste politiske emne for dig lige nu? Og hvorfor?", "hvornår vidste du at du ville stille op til kommunalvalget i år?" og "hvad kunne du tænke dig at gøre for X, hvis du bliver valgt til byrådet?" (X kan være miljøet, økonomien, kulturen osv.)

De deltagende lokalpolitikere er:

DF - Dennis Ulrich
Enhedslisten: Lisbeth Ivanhoe og Betina Vium Andersson
Frie Danske: Jens Tirsvad Nielsen og Thor Nielsen
Konservative: Annette Schulz Jensen
Liberal Alliance: Jakob Bille
Radikale: Niels Voetmann Jepsen og Rikke Christensen
Socialdemokratiet: Thomas Monberg Andersen og Andreas Boesen
SF: Pernille Holm
Venstre: Niels Bjørn Povlsgaard og Finn Pedersen