Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted/Lokale
1. sal, Lysningen
Målgruppe
For voksne

Livestreaming: Kind of Cyan - fyraftenskoncert på Det kgl. bibliotek

01.02.22
Ravels mesterlige klavertrio i a-mol.

Kind of Cyan udfordrer ved denne koncert Maurice Ravels klavertrio igennem elementer fra den elektroniske musiks verden. Med afsæt i Ravels temperamentsfulde og vandsimulerende toner vil trioen skabe elektronisk manipulerede intermezzi, der spejler og viderefortolker et af musiklitteraturens største værker.

Kind of Cyan består af violinist Cæcilie Balling, cellist Josefine Opsahl og pianist Cæcilie Tagmose. Inden for konstellationerne trio, duo og solo har musikerne i Kind of Cyan gennem årene arbejdet med fusion og nye fortolkningsmuligheder af klassisk musik gennem frie, kontrasterende metoder som improvisation og elektronisk lydmanipulation.