Om dette arrangement

Tid
10:00 - 22:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Sted/Lokale
Hjemme ved dig selv via din computer
Målgruppe
For alle

Digitalt readathon for læsere i alle aldre

18.02.21
I år holder vi readathon sammen hver for sig – du kan deltage sammen med hele din familie, din bedste ven eller gode kollega i vinterens digitale readathon, der er for læsere i alle aldre.

Horsens Bibliotek afholder sit allerførste digitale readathon, så du kan være med i læse-marathonet hjemme fra din egen sofa.
Kort og godt går det ud på at læse så meget, man har lyst til, i 12 timer. Biblioteket vil i løbet af dagen stå for små digitale afbræk i form af forfatterinterviews, quizzer og konkurrencer.

Fra kl. 10.00 kan alle, der har trukket en billet til arrangementet, afhente en unik readathon-goodiebag med lækkerier på Horsens Bibliotek, og det kan du gøre helt uden at skulle have kontakt til personalet.

Hvis du mangler læsestof, kan du som deltager i arrangementet bestille en blandet bogpose, som også vil stå klar til dig fra kl. 10.00. Du bestiller en bogpose ved at udfylde formlen nedenfor.

I løbet af dagen vil der være tjek-in, forfatterinterviews og konkurrencer online via teams - vi kårer fx den hyggeligste læsekrog og den særeste læsestilling, og der er selvfølgelig en masse fede præmier på spil!
Teams er nemt at bruge, og vi har lavet en vejledning her, hvis du har brug for en introduktion til, hvordan Teams fungerer. 
Du vil på dagen kunne finde et link til vores online møde-lokale, men vi sørger også for at sende det ud til den mail, du angiver, når du henter billetten.

Når vi nærmer os den 18. februar, vil vi lægge en tidsplan for hele dagen op, hvor vi afslører navnene på de forfattere, vi interviewer.

Sidste tilmeldingsfrist er onsdag den 17. februar kl. 12.

Vi glæder os rigtig meget til at læse sammen med jer alle hver for sig!

Bestilling af bogpose
Hvis du mangler inspiration til, hvad du skal læse i løbet af din readathon, så bestil en blandet bogpose. Ud fra din beskrivelse af interesserer og yndlingsbøger pakker vi en blandet pose med bøger, som vi tænker, kunne være lige noget for dig :-)

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.