Åbent Værksted

Hver anden mandag (i lige uger) mellem 17 og 21 er der åbne døre i Værkstedet og alle er velkomne til at tage deres egne hobbyprojekter med og få nørklet med den i godt selskab.

Om du bygger robotter eller programmerer, samler modelfly eller arbejder med stoftryk - det er ikke så vigtigt. Åbent Værksted er en mulighed for at mødes med andre der også har en hobby, de brænder for. Et sted hvor man kan være social omkring sit nørkleprojekt. Man kan få plads til at fordybe sig i sit eget projekt lige som man kan arbejde sammen og inspirere hinanden. Hvis der er interesse for det, kan der også blive plads til demonstrationer, hvor du kan få lov til at vise din hobby frem eller snuse lidt til andres passioner.

For at være med skal du blot tage det du skal bruge under armen og møde op i Værkstedet på Horsens bibliotek. Vi står klar til at tage imod og er altid interesserede i at høre om din hobby.