Menneskelige handlinger – et samlet blik på Han Kangs litterære univers

Jeg skrev ordene ned et for et, og hver gang jeg skrev et ord, skælvede jeg, underligt nok. Jeg havde virkelig lyst til at færdiggøre den her bog. Det føltes som om processen ville medføre en forandring af en slags. Behovet var der, det var som et sår der skulle smøres med hvid salve og dækkes med hvidt gazebind.
– Fra romanen "Hvid"

Han Kang, der er født i 1970 i byen Gwangju (hvilket bliver vigtigt senere), flyttede i tiårsalderen til Seoul med sin familie. Hun fortæller i et videointerview fra sit besøg på Louisiana Literature, at hendes far var ung spirende forfatter, da hun var barn, og at der ikke var mange penge eller mange ting i hendes barndomshjem, men til gengæld masser af bøger. Gennem sin opvækst, hvor hun flyttede meget, blev bøgerne den beskyttende base, hun altid kunne vende tilbage til. Hun studerede koreansk litteratur på universitetet, debuterede som digter i 1993 og udgav sin første roman året efter.

De tre bøger, der er oversat til dansk, er en lille del af Han Kangs samlede forfatterskab, som hun har vundet en række priser for i hjemlandet. Hun fik sit internationale gennembrud i 2016, da hun modtog Man Booker-prisen for "Vegetaren" – som den første koreanske forfatter nogensinde.

Vegetaren

"Vegetaren" blev oprindeligt udgivet på koreansk som tre separate novellaer, der efterfølgende blev samlet til en roman. I 2015 udkom den engelske udgave og i 2017 den danske; oversat af Juliane Wammen fra engelsk. Wammen har også oversat de to senere bøger, men fra norsk.

Der er ikke ved første øjekast mange lighedspunkter mellem de tre romaners handlinger. "Vegetaren" er voldsom på grænsen til det vanvittige, seksuel og grotesk, men samtidig smuk i sine organiske beskrivelser af menneskers sammensmeltning med naturen, som blomsterranker, der langsomt, men sikkert vinder terræn. Det er fortællingen om et menneske og en familie, der nedbrydes og falder fra hinanden, og den tegner et klart billede af en patriarkalsk familiestruktur, hvor det er meget svært at bryde rammerne for, hvad der anses for normalt

Levende og døde

"Levende og døde" er vigtig, hjerteskærende, alvorlig, trist, og smuk i sine beskrivelser af stærk vilje til at overleve og leve efter den tragedie, fortællingen tager afsæt i; massakren i Gwangju (!) i 1980, hvor militære styrker skød og dræbte hundredvis af ubevæbnede civile demonstranter. Romanen handler om overgreb mod en hel befolkning, om magtstrukturer, savn, efterspil, spirende demokrati og dyb, dyb sorg, og den er samtidig øjenåbnende for de af os, der ikke kender så meget til Sydkoreansk historie. 

Han Kang zoomer med romanen lidt ud i forhold til "Vegetaren", så det ikke er familiestrukturen, der er i fokus, men det Sydkoreanske samfund og den voldsomme historie, landet har gennemgået. 

Hvid

Den lille roman "Hvid" er poetisk og smuk som de dalende hvide snefnug, den beskriver. Den er rørende og rammer lige i hjertekulen med sine eftertænksomme beskrivelser af det savn, man kan føle efter et menneske, man aldrig har mødt. Han Kang flytter med denne roman blikket endnu længere ud og ser på sit hjemland fra et sted i Europa. Hjemlandsboblen er brudt, og kontrasterne mellem dem og os bliver tydelige. 

Fælles for romanerne er Han Kangs konstante undersøgelse af mennesket i dets kollektive samhørighed. Hvordan vi påvirker hinanden, hvad enten vi vil det eller ej, ofte uden fornemmelse for, at en handling kan have uanede konsekvenser for andre mennesker. "Levende og døde" har fået den engelsk titel "Human Acts" (på koreansk hedder den "Drengen kommer"), og titlen "Menneskelige handlinger" kunne passende være samlebetegnelse for alle tre bøger.

Intet menneske er en ø

Når jeg læser Han Kangs romaner, bliver jeg mindet om det banale faktum, at intet menneske er en ø. Vi fødes på skuldrene af tidligere generationer, vi påvirkes af det samfund og den tid, vi lever i, og selv små bemærkninger kan få uanede konsekvenser. Han Kang ved det, hun har mærket det på egen krop, og hun indkapsler det mesterligt i sine romaner.

Der er noget befriende i at vide, at der er mellemmenneskelige følelser og anskuelser, der stort set ikke kræver oversættelse for at krydse Atlanten. Samtidig er det sanse- og bevidsthedsudvidende at læse sydkoreanske romaner, hvor sjæle af døde mennesker spiller levende roller, hvor familie- og samfundsstrukturen ikke ligner vores, og hvor beskrivelserne af mad, natur og kunst understreger, at vi for en stund befinder os i en anden kulturel og kulinarisk tradition.

Jeg holder af at blive inviteret tæt, tæt på et andet land via min bogreol, og efter at have (gen-) læst de tre romaner ville jeg ønske, at jeg læste koreansk, så jeg kunne dykke længere ned i Han Kangs litterære univers. Styrken i hendes sprog og fortællinger giver lyst til mere.

(Artiklen er oprindeligt skrevet af Marie Hastrup i 2021)