Forfatterfoto
Vær med til at fejre Dea Trier Mørch som Årets Klassiker. Foto af Gregers Nielsen, Gyldendals Billedbibliotek
Foredrag & underholdning

Litteratursalon om månedens forfatter: Dea Trier Mørch

Tid
11:00 - 12:00
Sted
Horsens Bibliotek
Tobaksgården 12,
8700 Horsens
Dea Trier Mørch er udnævnt til Årets klassiker 2026 af udvalget bag Klassikerdagen. I den anledning kan du denne formiddag høre formidlere Lene Tolberg Overgaard og Marie Hastrup Sørensen fortælle om forfatterskabet.

Dea Trier Mørchs klassiker ’Vinterbørn’ fylder 50 år til efteråret, og i den forbindelse er hun udnævnt til at være Årets Klassiker 2026 af holdet bag Klassikerdagen. Denne formiddag ser Lene og Marie nærmere på Mørchs virke som både forfatter, maler og grafiker, og de dykker ned i udvalgte værker. 

Arrangementet er gratis, du skal bare møde op i afdelingen for skønlitteratur på 1. sal. Medbring din egen kop, så sørger vi for kaffe og te.