Filmtips

Se "Journey to Italy" for 0 point på Filmstriben

"Journey to Italy" er et afdæmpet, realistisk ægteskabsdrama, som sideløbende dyrker skønheden og grusomhederne i den syditalienske kultur.

Af Jette Holst

I november  kan du se Roberto Rossellinis udødelige klassiker ’Journey to Italy’ uden at bruge point på Filmstriben.

I ’Journey to Italy’ ankommer et stilfuldt engelsk ægtepar (Ingrid Bergman og George Sanders) til Napoli for at sælge et hus. De glider stadig længere væk fra hinanden, og hustruens minder om en ulykkelig kærlighedshistorie under krigen står i kontrast til hendes nuværende kolde følelser.

Filmen er et afdæmpet, realistisk ægteskabsdrama, som sideløbende dyrker skønheden og grusomhederne i den syditalienske kultur.