Månedens forfatter: Bliv klogere på New York-forfatteren Siri Hustvedt

Siri Hustvedt og kvinden

Som kone til forfatteren Paul Auster, der døde i 2024, er Siri Hustvedt ofte blevet skudt i skoene, at hun bare kopierede sin mand, eller at han nok havde hjulpet hende med hendes bøger. 

Måske er det én af grundene til, at kvinderollen – og synet på kvinderollen – er et tema, der går på tværs af hele forfatterskabet. 

I essaysamlingen Mødre, fædre og andre fra 2022 skriver hun: ”Misogynien (had til kvinder, red.) er på fremmarch over hele verden” – blandt andet med henvisning til højesterets indskrænkning af kvinders ret til fri abort i USA, som hun sammenligner med fascismens fremmarch i 1930ernes Europa. 

Samtidigt kredser flere af hendes romaner om kvindens rolle i samfundet. 

I Sommeren uden mænd fra 2003 kommer det til udtryk gennem et fysisk fravær af mænd, da hovedpersonen efter et nervesammenbrud (formentlig foranlediget af at hendes mand har ønsket en pause) er rejst fra New York til Minnesota, hvor hun tilbringer sommeren blandt sin mor og hendes veninder, mens hun underviser på et skrivehold for teenagepiger. 

Samtidigt giver romanen anledning til at reflektere over kvinders forhold til mænd, men ikke mindst hinanden i og på tværs af generationer. 

I romanen Minder om fremtiden fra 2019 er det til gengæld temaer som voldtægt, grænser og hustruvold, der sættes under loop, da en ung forfatterspire flytter alene til New York og gennem de papirstynde vægge lægger øre til nabokvinden Lucys bizarre monologer. 

Siri Hustvedt og kunsten 

Romanen Den flammende verden om den afdøde kunstner Harriet Burden (2014) er blandt andet blevet beskrevet som ”en moderne detektivroman i kunstverdenen”. 

I det hele taget vidner forfatterskabet om, at kunstverdenen – ligesom den kønspolitiske arena –er en verden, hun begår sig godt i, og ofte går kunst og køn hånd i hånd i Hustvedts tekster. 

I hvert fald citeres Harriet Burden i Den flammende verden for ordene: ”Alle intellektuelle produkter, alle kunstværker, selv vittigheder, satirer og parodier, får en bedre modtagelse hos publikum, hvis publikum – et eller andet sted bag værket eller nummeret – kan finde en pik og et par nosser.” 

Derudover udforsker essaysamlingen En kvinde ser på mænd, der ser på kvinder fra 2016 på ikke mindre end 700 sider krydsfeltet mellem kunst, køn og neurovidenskab. 

I romanen Det jeg elskede fra 2003 bliver et maleri til gengæld startskuddet til et livslangt venskab mellem kunstneren, Bill, og historikeren, Leo, der også giver et nuanceret indblik i det intellektuelle og kunstneriske miljø i 1970ernes og 80ernes New York. 

Siri Hustvedt og psyken 

Hustvedt er uddannet i litteratur, men har i flere år undervist i psykiatri på Cornell University, og hendes interesse for sindets kompleksitet afspejles i flere af hendes tekster. 

Det gør sig gældende i førnævnte essaysamling, En kvinde ser på mænd, der ser på kvinder, og endnu tydeligere i bogen Kvinden der rystede fra 2010, der også bærer undertitlen Historien om mine nerver. 

Det er nemlig tilsyneladende ikke kun hovedpersonen i Sommeren uden mænd, der har erfaringer med nervesammenbrud. 
I hvert fald er Kvinden der rystede en beretning om nogle uforklarlige rystelser, Hustvedt har oplevet hos sig selv, og med udgangspunkt i fagvidenskab inden for medicin, neurovidenskab, psykoanalyse og filosofi forsøger hun at stille en diagnose til sig selv.  

Også i debutromanen Med bind for øjnene fra 1992 udgør den menneskelige psyke et væsentligt tema, da den unge hovedperson bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling. 

Endelig kredser Det jeg elskede om ondskab og psykopati, mens Minder om fremtiden dykker ned i menneskelig erindring og fortrængning. 

Siri Hustvedt og storbyen

New York er ikke bare Siri Hustvedts hjem, men sætter også rammen for fortællingen i størstedelen af hendes værker.

Siri Hustvedt har haft sin gang på Columbia University på Upper West Side, og det indgående kendskab til universitetsmiljøets intellektuelle kredse mærker man særligt i Det jeg elskede. 

Andre steder udgør storbyen næsten en karakter i sig selv. 

Både Med bind for øjnene og Minder om fremtiden handler om en ung kvindes – langt hen ad vejen barske og ensomme – møde med storbyen. 

Siri Hustvedt er født og opvokset i Minnesota og har selv gjort sig erfaringen med at finde fodfæste i den overvældende storby. 

Det omfangsrige forfatterskab bærer dog præg af, at det er i New York, hun har slået sine største rødder. 

I Mødre, fædre og andre beskriver hun blandt andet, hvordan hun savner menneskemylderet i undergrundsbanen under coronapandemien, mens hun i Minder om fremtiden (hvor hovedpersonen S.H. deler initialer med forfatteren) reflekterer over byens udvikling, siden hun selv flyttede dertil for mere end 40 år siden. 

”Gaderne har mistet deres ildevarslende aura,” skriver hun blandt andet. 

Siri Hustvedt er i dag bosiddende i Brooklyn.