Foredrag & underholdning

Amalie og Thea: på tommel fra Danmark til Japan

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Brædstrup Bibliotek
Niels Wongesvej 8,
8740 Brædstrup
Kan man rejse på tillid alene, og kan man virkelig stole på et menneske, man lige har mødt?

Måske afhænger svaret af, om mennesker grundlæggende er mere hjælpsomme og omsorgsfulde, end vi ofte tror. For selv når vi ikke umiddelbart har noget til fælles, er vi så ikke i bund og grund mere ens, end vi er forskellige? Og hvis man vælger at tro på det og handle derefter, hvor går grænsen så mellem mod og dumdristighed?

Aftenens foredragsholdere, Thea Tolberg Møller og Amalie Fie Flamming, har tomlet fra Danmark til Japan og dokumenteret rejsen på deres instragram: zero_plan_to_japan. Med en drøm om at møde mennesker præcis dér, hvor de er, blaffede de fra Danmark til Japan. Deres foredrag er en fortælling om at rejse som tillidsfulde unge kvinder gennem fremmede lande og kulturer. Om et mere nuanceret menneskesyn. Om møder med mennesker, der var villige til at gå rigtig langt for Amalie og Thea. Og en hel del kolde timer på motorveje med tomlen ude.