Filmtips

Fra bog til film - når gyset transformeres

Fra filmens første dage har det skrevne ord leveret skræmmende historier til skærmen.

Af Jette Holst

Steen Langstrup med instruktør Søren Juul Petersen og skuespillerne Anne Bergfeld og Karin Michelsen
Steen Langstrup med instruktør Søren Juul Petersen og skuespillerne Anne Bergfeld og Karin Michelsen

Hvad er mest uhyggeligt? At læse bogen eller se filmatiseringen?

Det kommer nok an på øjnene, der ser - og læser.  Det tredje afsnit af podcasten Bibliotek X handler om de bøger, der bevæger sig fra siden til lærredet. Som en guide til den proces kan du bl.a. møde forfatteren Steen Langstrup, der har været igennem processen ikke mindre end to gange.

Fra bog til film

Monstre har bevæget sig fra ordets verden til de levende billeder siden filmens første dage - for gyset er en genre, der lever både i sjælens skygger og projiceret direkte op foran vores øjenæbler. Men det er også en kunst at oversætte et værk fra et medium til et andet. Celluloid og papir stiller hver deres krav til skrækken, og en god filmatisering er en, der forstår dette.

Gennem tiden har den proces skabt filmklassikere og hjulpet folk med at opdage nogle af horrorgenrens bedste gys. Herunder har vi samlet tre værker, der er klassikere i begge medier.