Borgernes verdensmålsuge

Vi gør april lidt grønnere

Grøn april, Uge 17, Klimahandledag, Tøjbytte og Bogudsalg

Horsens Kommunes Biblioteker går fuldstændigt i grønt hele april, hvor vi traditionen tro sætter fokus på FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Igen i år udvider vi UGE17 – Borgernes verdensmålsuge – og sætter ekstra fokus på bæredygtighed, fællesskab og verdensmål i hele april. Vi kalder det Grøn april. Kalenderen er fuld af aktiviteter, og vi håber, du har lyst til at være med.  

Uge 17 – Borgernes Verdensmålsuge

Hvert år i uge 17 sætter biblioteker i hele landet særligt fokus på FNs Verdensmål, og her skruer vi ekstra op for de grønne aktiviteter. 

Klimahandledag

Mad, bæredygtighed og fællesskab hænger sammen. Det sætter vi en tyk, grøn streg under, når vi sammen laver mad på Brædstrup Bibliotek. Nogle af os går i køkkenet, nogle af os går til bålet, og vi slutter af med at spise sammen.

Den bedste opskrift på smagfuld, bæredygtig mad er én del fakta, én del grønne råvarer, én del lyst og en knivspids kærlighed. I den forbindelse byder aftenen også på små appetitvækkere i form af oplæg.

Bogudsalg

Vi skyder bogudsalget i gang mandag d. 20. april kl. 13.00 på Brædstrup Bibliotek, og det fortsætter til fredag den 24. april kl. 17.00. Du kan få store læseoplevelser for små penge og bøgerne får et nyt liv i stedet for at blive kasseret. Al overskud fra bogsalget går til arrangementer om bæredygtighed på biblioteket.