Bogklub torsdage (11-13 år) - åben for tilmelding
Er du vild med gode historier? Kunne du tænkte dig at hygge og snakke med andre om det, du læser?
Så meld dig til bibliotekets bogklub for børn og unge!
Vi mødes én torsdag om måneden på børnebiblioteket kl. 16 - 17.30.
Til hver mødegang aftaler vi sammen, hvad vi skal læse til næste gang - det er børnene, der vælger bogen gennem afstemning. Man må altid komme med forslag til, hvilke bøger vi skal stemme om.
Det skal handle om glæden ved at være sammen om de gode historier. Vi vælger altid bøger, som også findes som lydbog.
Tilmelding
Hvis du er mellem 11 og 13 år og gerne vil være med i bogklubben, kan du skrive til boernebiblioteket@horsens.dk
Det eneste vi skal bruge ved tilmelding, er navn, alder og en måde at komme i kontakt med jer.
Forårssæson 2026
23. april (første gang)
28. maj
25. juni
Og så mødes vi igen efter skolernes sommerferie!