KRIMIFORFATTERTOPMØDE!
- Tid
- 18:30 - 21:30
- Pris
-
Billet: 149 DKK
- Sted
-
FÆNGSLET
Fussingsvej 8,
8700 Horsens - Vestsalen
Bibliotek
Horsens BibliotekI samarbejde med
KRIMIMESSEN og Lindhardt & RinghofAnne Mette Hancock fortæller bl.a. om sin nye bog: Efterspillet
En copycat på fri fod – eller har politiet fængslet den forkerte?
Forestil dig at vågne op til et lig i gårdhaven bag Den Katolske Kirke. Dræbt og positioneret på nøjagtig samme sirlige måde, som i den sag du lige har lavet landets største podcast om.
Spørgsmålet er simpelt: Er der en copycat på spil, eller er det hele et kynisk dækhistorie?
Kom med til en eksklusiv og intens aften, hvor vi dykker direkte ned i Efterspillet – fjerde bind i bestseller-serien om Heloise Kaldan og Erik Schäfer. Vi lover dig hår der rejser sig, skarpe afsløringer og et indblik i en verden, hvor grænsen mellem sandhed, løgn og ren manipulation er skræmmende tynd.
Anna Grue taler bl.a. om sin nye bog: Skyggen af et bedrag
Mød Anna Grue og Anne-Maj Mortensen
Er du også vild med snurrige mysterier, skarpe observationer og krimier, hvor der er plads til både gåsehud og hjertevarme?
Så har du nu en helt særlig mulighed for at komme tæt på en af Danmarks absolut mest populære krimidronninger. Vi inviterer indenfor til en herlig og underholdende aften med forfatter Anna Grue, der er aktuel med sin nye hyggekrimi om den nysgerrige efterlønner Anne-Maj Mortensen!
En ung, hjemløs mand er fundet myrdet i vinterkulden, og politiet må se sig overhalet indenom af Anne-Maj. Bevæbnet med en skarp intuition, en ny og temmelig hidsig kvindelig makker, sit barnebarn og den trofaste gravhund Mortensen, kaster hun sig ud i en opklaring, der fører hende vidt omkring.
Florence McLean og Bent Isager-Nielsen taler bl.a. om deres nye bog Motiv til mord
Hvad driver et menneske til det yderste? Oplev Florence McLean & Bent Isager-Nielsen
Hvorfor slår et menneske ihjel? Findes der rendyrket ondskab, eller bliver den skabt i mørket?
Kom helt tæt på den menneskelige psykes mest dystre afkroge, når to af Danmarks absolut førende eksperter inden for kriminalefterforskning mødes på scenen. Florence McLean, psykolog og profiler, og Bent Isager-Nielsen, tidligere drabschef og Rejseholdsleder, tager dig med bag afspærringsbåndet og helt ind i efterforskningens hjerte.
Med udgangspunkt i de syv klassiske hovedmotiver – jalousi, begær, magt, profit, hævn, udstødelse og fanatisme – dissekerer de en række af de mest spektakulære og gådefulde kriminalsager fra både ind- og udland.
Hør dem diskutere, om man kan fødes ond, og hvad gerningsstedet afslører om gerningsmanden. Det bliver en aften fyldt med nervepirrende historier, dyb faglig indsigt og personlige beretninger fra to mennesker, der har set det uforståelige i øjnene – og mærket det på egen krop i mødet med gerningsmændene.
Kom og mød de fire forfattere og få en eksklusiv forsmag på deres nye spændende historier!
Aftenens program:
Kl. 17.45: Dørene og baren åbner
Kl. 18.30-18.55: Anne Mette Hancock i samtale med Marie Hastrup Sørensen
Kl. 19.00-19.25: Anna Grue i samtale med Lida Wengel
Kl. 19.30-19.55: Florence McLean og Bent Isager-Nielsen i samtale med Thomas Vang Glud
Kl. 19.55-20.15: Pause hvor der også signeres
Kl. 20.15-21.00: Fælles snak og spørgsmål. Lida Wengel modererer
Kl. 21.00-21.30: Signering fortsat
Kl. 21.30: Tak for i aften
Billetpris: 149 kroner + billetgebyr. Det er muligt at købe bøgerne på stedet og selvfølgelig få dem signeret.
Arrangør: Horsens Bibliotek, Krimimessen i samarbejde med forlaget Lindhardt og Ringhof.