Forebyg svindel

Klassisk ond hacker
Undgå, at kriminelle får adgang til dine oplysninger
Date
Tid
10:00 - 12:00
Bibliotek
Horsens Bibliotek
Adresse

Tobaksgården 12
8700 Horsens
Danmark

Sydøstjyllands Politi oplever en stigning i antallet af anmeldte sager vedrørende kontaktbedrageri - seniorer bliver ringet op af svindlere, som udgiver sig for at være fra banken og får de ældre til at overføre penge og udlevere dankort, smykker, kontanter mm.

Yderligere ser de en stigning i sager, hvor alle aldre bliver snydt via sms, hvor svindlerne udgiver sig for at være familie, som har brug for akut økonomisk hjælp, og sager, hvor kriminelle skaffer sig adgang til sociale medieprofiler og snyder profilens venner til at overføre penge.

Det ønsker de at gøre noget ved. Derfor kan du denne dag møde politiet og få hjælp til:

1. Få udeladt nummer via dit teleselskab (så kan de kriminelle ikke så let ringe til dem)

2. Få begrænset din Facebook (så kan kriminelle ikke se venner og familie)

3. Få lavet to-faktorgodkendelse på din mail og sociale medier (så kan kriminelle ikke så let få adgang til dem).

Det er gratis - du skal bare møde op på biblioteket. Medbring gerne din smartphone eller computer.