Foto: Filmstriben
Foredrag & underholdning

Film og snak over en kop kaffe

Pris
Billet: Gratis
Sted
Horsens Bibliotek
Tobaksgården 12, 8700 Horsens
Holder du af gode film med et budskab? Og har du lyst til at tale med andre om dem bagefter?

Så er Horsens Biblioteks nye tilbud sikkert noget for dig.

Vi mødes tirsdag eftermiddag i Lysningen, hvor vi sammen ser en film og efterfølgende taler om den, og om de tanker den vækker i os.


Tirsdag d. 6. maj viser vi kortfilmen ”En flirt” (43 minutter), om journalisten Eva der trives med den vidtløftige stemning på avisen Borgeren og ikke forstår, at praktikanten Nikoline føler sig generet af tilnærmelser fra en overordnet.

Bibliotekar Jette Holst styrer samtalen og sørger for, der er kaffe på kanden.

Der er gratis adgang til arrangementet, men træk gerne en billet på bibliotekets hjemmeside.