Bæredygtig med et smil - små skridt, stor forskel. Fra bæredygtig holdning til handling.

Velkommen til et inspirerende foredrag med Leif Sønderberg Petersen, hvor vi ser på bæredygtighed gennem en positiv linse. Her handler det ikke om alt det, vi ikke må, men om de smarte, enkle løsninger, der gør hverdagen grønnere og billigere. De gamle husgeråd og sparetricks, vores bedsteforældre brugte – uden at vide, de også var bæredygtige. Små ændringer, der både sparer penge og gavner klimaet. Få inspiration til et grønnere liv – uden løftede pegefingre.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 100 DKK
Sted
Salen
Bibliotek
Horsens Bibliotek
I samarbejde med
Aftenskolerne i Horsens Kommune
Adresse

Tobaksgården 12
8700 Horsens
Danmark

Den gode nyhed: En bæredygtig livsstil behøver ikke at koste en formue – faktisk kan den føre til større overskud på lønkontoen.

Det finder du ud af, når du har hørt foredraget. Danskernes indhug i verdens ressourcer er langt over gennemsnittet. Hvis alle på jorden levede som danskere, skulle der 4,3 jordkloder til at dække deres forbrug. Danmark har EU-rekord i at skabe affald. Danskerne producerer i gennemsnit 844 kilo affald. EU-gennemsnittet ligger på cirka 500 kilo. Mængden af elektronikaffald i Danmark, en affaldstype, som er særlig vanskelig at håndtere, steg med cirka 50 procent fra 2015 til 2019 målt i ton.

Foredraget er baseret på udvalgte dele af Leif Sønderberg Petersens bog 'LEV LIVET GODT OG BÆREDYGTIGT'.

Vi har kaffe og te på kanden, medbring gerne egen kop.

Arrangeret i samarbejde mellem Aftenskolerne og Bibliotekerne i Horsens Kommune.