Foredrag: Bliv klogere på dig selv som læser

Portræt af Lea Fløe Christensen
Litterat og litteraturformidler Lea Fløe Christensen. Foto: Lotte Fløe Christensen
Hvad er en god bog? Og hvem bestemmer egentlig det?
Date
Tid
13:00 - 15:00
Pris
Gratis billet: Gratis
Sted
Salen
Bibliotek
Horsens Bibliotek
Adresse

Tobaksgården 12
8700 Horsens
Danmark

Litterat og litteraturformidler Lea Fløe Christensen vil demokratisere bogsnakken, så vi kan blive bedre til at finde ud af, hvilken slags bøger der fænger os – og til at tale om bøger med andre læsere.

Denne eftermiddag vil Lea med udgangspunkt i sin aktuelle bog ‘En mand med en ged på side 251’ fortælle om, hvordan den enkelte læser kan blive bedre til at finde ud af, hvad ‘krogen i bogen’ er for hende, og dermed få lettere ved at finde frem til den næste gode læseoplevelse. 

I foredraget vil Lea fortælle om, hvorfor selve bogens handling ikke så tit er det vigtigste i en læseoplevelse, og hun vil gøre publikum klogere på, hvorfor en god bog for den ene ikke nødvendigvis er en god bog for den anden. Hun kommer også omkring hvordan vi kan blive bedre til at anbefale og tale om bøger med hinanden. 

Efter foredraget Lea lave live-bogmatching, hvor publikum kan byde ind med læsebehov.

Foredraget er både rettet mod folk med et aktivt læseliv, folk, der har svært ved at finde en bog, der fænger, eller folk, der har svært ved at fordybe sig. 

 

Start din egen læsekreds

Hvis du ønsker at høre om, hvordan Horsens Kommunes Biblioteker kan hjælpe i forbindelse med opstart af en læsekreds, og hvordan din læsekreds kan booke læsekredsbøger via biblioteket, så bliv endelig hængende efter arrangementet med Lea Fløe Christensen. Fra kl. 15.00-15.30 vil formidler Marie Hastrup Sørensen fortælle om bibliotekets tilbud til læsekredse og lidt om, hvilke læsefællesskaber biblioteket tilbyder.