- Date
- 19 februar 2025
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Billet: 50 DKK
- Bibliotek
- Horsens Bibliotek
- Adresse
-
Tobaksgården 12
8700 Horsens
Danmark
Hvorfor lytter man bedre med craft i hænderne? Hvad er koblede aktiviteter? Hvorfor er det nødvendigt at være i gang med mindst 5-10 projekter? Hvorfor er det stressreducerende at lave craft?
Vi ved, at vi får det godt af at arbejde med vores passion/hobby. Vi glemmer alt andet for et stykke tid, når vi helliger os arbejdet med craft. Men hvorfor er det sådan? Hvad er psykologien bag?
Hør om 6 års forskning om alle de sundhedsfremmende fordele det har at lave craft. Og hør det videnskabelige argument for, hvorfor det er vigtigt at have 10 projekter i gang samtidig!
Anne Kirketerp viser med sin forskning i Craft-psykologi, at arbejdet med hænderne giver børn, unge og voksne trivsel og evnen til at løse problemer, tænke kreativt og samarbejde. Effekterne af at arbejde med craft er blandt andet øget trivsel, positive emotioner, flow, ro og kontrol over opmærksomheden, mening, øget overblik/kompleks problemløsning og øget intelligens. Samt at det lindrer stress og giver ro.