Filosofi torsdag: Nye intelligenser

Foto: Kasper Palsnov
”Nye intelligenser” er det første foredrag i rækken af filosofiske foredrag på Horsens Bibliotek.
Tid
18:15 - 21:00
Pris
Billet inkl. sandwich: 50 DKK
Foredrag kl. 19: 25 DKK
Sted
Salen
Bibliotek
Horsens Bibliotek
Adresse

Tobaksgården 12
8700 Horsens
Danmark

Program for aftenen
Kl.18:15 Sandwich og snak
Kl.19-21 Foredrag

Nye intelligenser eller hvad ordet ‘menneske’ egentlig betyder i den kunstige intelligens’ tidsalder, hvor din computer er klogere end dig.

Kunstig intelligens fylder meget i dagens samtale – og med god grund. Men ofte bliver debatten teknisk og fjern fra vores hverdag. Det er en fejl. For kunstig intelligens er en unik mulighed for at forstå mennesket i et helt nyt lys.

I foredraget "Nye intelligenser" får du et radikalt anderledes bud på spørgsmålet om kunstig intelligens, når vi vender blikket mod os selv og spørger: Hvad betyder det, når mennesket ikke længere er unikt? Med filosofien som guide, åbner Jakob Lovas op for kunstig intelligens’ konsekvenser for vores moral, rettigheder og sameksistens med andre intelligenser. Du vil få nye perspektiver på kunstig intelligens, så du bedre kan navigere i mulighederne og farerne – og frem for alt blive klogere på, hvad det vil sige at være menneske.