Foredrag & underholdning

Grøn fællesspisning og foredrag: Musikalsk foredrag om Jens Rosendal

Kredit: Flemming Både
En af vores flittigste sang- og salmedigtere i Danmark i nyere tid er Jens Rosendal, der døde den 30. december 2023 - 91 år gammel.
Tid
17:30 - 21:00
Pris
Billet: 100 DKK
Sted
Salen
Bibliotek
Horsens Bibliotek
I samarbejde med
Foreningen Norden, Horsens
Adresse

Tobaksgården 12
8700 Horsens
Danmark

I et musikalsk foredrag vil Flemming Både gennem ord og fællessang tage os med på en rejse i den flittige digters liv, der var fyldt med kontraster, eksistentielle svære spørgsmål og valg, som har givet brændstof til en lang række fantastiske sange, hvoraf hele 10 er kommet med i Højskolesangbogen og to i Salmebogen. Mange af Jens’ sange handler om Vadehavet, som Jens boede ved en stor del af sit liv, og han kaldes derfor også for Vadehavsdigteren.

Flemming Både er musikvidenskabelig uddannet og fuldtids foredragsholder og musiker. Han fortæller om Jens’ liv og sange og akkompagnerer sangene på klaver. Flemming har gennem de sidste 25 år holdt foredrag om mange andre af vores store komponister, digtere, musikere og sangere.

AFTENENS PROGRAM - deltag i begge dele eller kun foredrag.

17.30 - 18.30: Grøn fællesspisning i bibliotekets frokoststue. 
19.00 – 21.00: Musikalsk foredrag om Jens Rosendal i salen.

Billetpris: 100 kr. Der kan også købes billet udelukkende til foredraget til 50 kroner.

Vi giver en kop kaffe eller te, medbring meget gerne egen kop.