Danskernes historie online
Danskernes historie online er et specialbibliotek for historikere, slægtsforskere og andre historie-interesserede.
Biblioteket indeholder værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Der er i dag mere end 34.750 titler online. Danskernes historie online blev etableret i 2012 af den almennyttige forening Danske Slægtsforskere (slaegt.dk).
Det primære formål med Danskernes historie online er at digitalisere litteratur inden for kategorierne lokalhistorie, slægtshistorie, personalhistorie, kildeskrifter, opslagsværker og hjælpemidler. Biblioteket modtager gerne donationer, hvad enten der er tale om fysiske bøger, elektroniske værker eller værker, der allerede er scannet.