Kribler det i løbetæerne? Få ny inspiration med disse bøger
Foråret giver ny energi og sender flere ud på løbestierne. Vi har samlet en bunke bøger til løbere på alle niveauer - fra begynderløb til maraton og til dig, der gerne vil prøve en ny teknik.
Af Gro Schultz Vase
Sneen er smeltet, og skoven er blevet grønnere.
Anemonerne titter frem, køerne kommer på græs, og løbestierne er blevet langt mere fremkommelige, end de var i de barske vintermåneder.
For nogle giver foråret en fornyet trang til at få pulsen op og frisk luft i lungerne, men hvordan undgår man skader, hvordan kommer man i gang efter en længere pause, og hvordan træner man mest hensigtsmæssigt op til at løbe en længere distance?
Uanset om du har løbet i årevis, eller først lige er begyndt at snøre løbeskoene, er der masser af vejledning og motivation at hente i faglitteraturen.
I bøgerne nedenfor kan du finde flere forskellige guides til dig, der har brug for vejledning, så både krop og motivation kan holde helt frem til målstregen - hvad end den er efter 5 eller 42 kilomenter.
Der er også inspiration til dig, der gerne vil prøve at løbe på nye måder - for eksempel ved at udforske europæiske storbyer i løbesko.
Det kan også være, du søger spejling i andre erfarne løbere - enten eliteløbere eller løbere, der har brugt løb i en mere filosofisk og personlig forstand som i eksemplerne ovenfor.
Se bøgerne nedenfor igennem, og find den løbestil, der passer til dig.
God fornøjelse, og god løbetur!