Svinestierne af Susanna Alakoski
Susanna Alakoski er selv vokset op i et lignende miljø, og derfor tror jeg godt, at jeg tør kalde den en erindringsroman.
Af Jette Holst
Anmeldt af Nina Wegner
Solsikkerne lyser op på denne romans forside. Det er Leenas far, der har sået dem.
Leena fortæller om sin barndom fra før hun kommer i skole til teenageårene. Familien stammer fra Finland men er flyttet til Sydsverige for at få et bedre liv. Lige da de er flyttet ind er alle i familien glade for den fine lejlighed med alle de moderne bekvemmeligheder: koldt og varmt vand i hanerne, badekar, værelse til børnene og altan. Det er en lejlighed i et socialt boligbyggeri med tilnavnet "Svinestierne", hvilket jo også er titlen på bogen.
Livet er trods de forbedrede boligforhold svært for Leena og hendes to brødre, fordi forældrene oftere og oftere ryger på druk. Vold, sult og omsorgssvigt i stor stil er hverdag i lange perioder af børnenes liv. Alligevel formår Leena at at klare livet med god støtte fra to veninder, som lever i nogenlunde tilsvarende familier. Hun er glad for skolen og bliver en meget dygtig svømmer.
Historien er fortalt uden sentimentalitet i et fantastisk poetisk sprog. Susanna Alakoski er selv vokset op i et lignende miljø, og derfor tror jeg godt, at jeg tør kalde den en erindringsroman.
