Om is, krabber og gode sommerbøger
I denne måneds udgave af Håndplukket har Anna og Janus inviteret en række kollegaer i studiet, for at finde ud af hvad en god sommerbog egentlig er. Og ikke mindst - hvilken slags is er den bedste ...
Af Jette Holst
Ikke helt uventet viste det sig svært at definere én bestemt type sommerbog. I stedet kom der forslag på alt fra klassikere over krimier, chicklit og fantasy.
Bibliotekarernes bedste sommerbøger
Bardugo, Leigh: Grisha - pigen og mørkningen
Alvilda 2015; 2. udgave; 349 sider
Fantasy. Den splejsede og indadvendte pige Alina sendes i krig sammen med sin bedste ven, Mal. Under en farlig rejse over det magiske Skyggehav viser det sig, at Alina indeholder mægtige kræfter. Men hvilken side skal hun kæmpe på?
Brunstrøm, Thomas: Sallys far har mandeinfluenza
Carlsen 2020; 1. udgave; [36] sider
Sally er syg, men far mener, det er pjækketarmen, hun har ondt i. Da Sally kommer hjem fra skole, har far fået mandeinfluenza, og det er meget værre end alle andre sygdomme - hvis man spørger far.
Cunningham, Michael: Dag
Turbine 2024; 1. udgave; 306 sider
Et indblik i et ægteskab og familieliv på en bestemt april-dato over tre år. For kvalitetsbevidste læsere af amerikansk samtidslitteratur.
De la Motte, Anders: De bjergtagne
Modtryk 2023; 1. udgave; 488 sider
Et ungt kærestepar forsvinder uden spor og kriminalefterforsker Leonore Asker er godt i gang med efterforskningen, da hun bliver erklæret inhabil. I Askers nye afdeling får en sag om mystiske legetøjsfigurer hende på sporet af kæresteparret. For læsere af spændende og nervepirrende krimier.
Ferrante, Elena: Min geniale veninde: barndom, tidlig ungdom
C&K 2014; 1. udgave; 384 sider
Elena og Lila vokser op i et fattigt voldeligt kvarter i Napoli i 1950'erne. De skiller sig ud ved deres intelligens, og selv om drømmen om en bedre fremtid fører dem i forskellige retninger, udvikles deres venskab hele tiden.
Forfatternes kort: bøgernes fantasiverdener
Gyldendal 2019; 255 sider
En række forfattere fortæller om deres forhold til kort og om, hvordan de bruger denne fascination i deres arbejde.
Garmark, David: Kæntring
Modtryk 2024; 1. udgave; 313 sider
Den 68-årige pensionerede retsmediciner Walther Brinks liv bliver vendt på hovedet, da hans barnebarn dør og efterlader sin datter i hans varetægt. Mens Walther sørger og prøver at lære sit oldebarn at kende, kan han ikke helt ryste fornemmelsen af, at dødsfaldet ikke var et uheld, af sig. For alle krimilæsere.
Henry, Emily: Strandlæsning
Gad 2021; 1. udgave; 379 sider
Januarys far er død og har efterladt en knust familie og en ukendt elskerinde. Hvordan kan January nogensinde skrive rosenrøde kærlighedsromaner igen? Hendes nye nabo skriver seriøse anmelderroste romaner, men nu har de begge skriveblokering. Måske de kan hjælpe hinanden? For læsere af medrivende kærlighedsromaner.
Hobb, Robin: Snigmorderens lærling
Cicero 2017; 1. udgave; 422 sider
Fantasy. Den forældreløse Fitz skal oplæres som kongens snigmorder. Snart er han vævet ind i et dødbringende spil om magt og viden. Det er både farligt at være en utrænet lærling og en kongelig bastard, opvokset i de kongelige stalde.
James, Peter: Dødenkelt
Cicero 2007; 1. danske udgave; 332 sider
Krimi fra Sussex, England. En polterabend ender tragisk: 4 venner har begravet Michael i en kiste, mens de er væk et par timer. Undervejs kører de galt og omkommer, og hvem ved nu, hvor Michael er? Kriminalkommissær Roy Grace kommer på en svær opgave.
Kinsella, Sophie: Udbrændt
Flamingo 2023; 1. udgave; 371 sider
Da Sasha Worth sygemeldes med stress fra sit arbejde, tager hun på ferie ved vandet for at få styr på sit liv. Men det er ikke nemt at komme sig, når hun skal dele stranden med den irriterende, men lækre Finn. Romantisk komedie til alle læsere af chick lit-romaner.
Knausgård, Karl Ove: Morgenstjernen
Lindhardt og Ringhof 2020; 1. udgave; 665 sider
Stort anlagt kollektivroman, hvor den pludseligt opståede morgenstjerne står som den samlende figur på himlen over Bergen og bogens personer. Knausgårds fans og læsere af velskrevne fortællinger med mange lag vil ikke blive skuffede.
Kaaberbøl, Lene: Fortællinger om bærfolket
Alvilda i samarbejde med Den Gamle Fabrik 2011; 1. udgave; 139 sider
Korte historier. Jordbærpigen Dug fortæller om livet i Ranunkelby, hvor hun passer pindsvin i pindsvineriet, får en ny ven blandt brombærfolket og hygger sig med sin lillebror Remus. Men ovre på den anden side af Kildefloden bor den grumme skimmelheks.
Maas, Sarah J.: Throne of glass - kongens forkæmper
Tellerup 2017 [i.e. 2016]; 558 sider
Fantasy. Celaena hentes til Glasslottet af kronprins Dorian for at kæmpe om at blive kongens forkæmper. Men hun kommer også til at kæmpe mod mørke og magiske kræfter, der hviler i slottets kældre.
Pontoppidan, Henrik: Det forjættede land
Gyldendal 1960; 9. udgave
Roman om en landsbypræsts fejlslagne forsøg på at leve for og med folket og en skildring af de politiske og religiøse brydninger i 1880'ernes Danmark.
Sølvsten, Malene: Høstnat
Gyldendal 2024; 1. udgave; 362 sider
To afrikanske tvillingebrødre og troldmænd, Odion og Benedict, ankommer til 1700-tallets Aalborg med et slaveskib. Odion hengiver sig til ondskab og en hær bestående af levende døde, mens Benedict allierer sig med lægen Elias, den medicinkyndige Cecilie, heksen Mardöll og halvguden Od Dinesen. For unge og voksne fantasylæsere.
Vargas Llosa, Mario: Den slemme pige
Klim 2024; 1. udgave; 360 sider
Ricardo forelsker sig som dreng dybt og inderligt i Lily, en fattig pige fra Chile. Det bliver starten på en historie om betingelsesløs kærlighed, hvis handling foregår på flere kontinenter og over flere årtier. For historisk interesserede læsere af kærlighedsromaner med dybde og smerte.
I dagens anledning har Janus også fundet en masse godt musik frem.
Dagens musik
"Surfin' USA" med The Beach Boys
findes bl.a. på Surfin' USA
"Summertime" med Ella Fitzgerald
findes bl.a. på "Live at Mister Kelly's"
"Summer Nights" med Olivia Newton-John & John Travolta
findes bl.a. på "Grease: the original soundtrack from the motion picture"
"Summer in the City" med The Lovin' Spoonful
findes på "Singles As & Bs"
"Summer Holiday" med Cliff Richard & the Shadows
findes bl.a. på "The final tour: together again for one last time -"
"In the Summertime" med Mungo Jerry
findes bl.a. på "In the Summertime"
Derudover var genlæsning af bøger, man har et særligt forhold til også et hit blandt Håndplukkets sommergæster. Derfor kom de også med en del bogtitler, som vi desværre ikke har på Horsens bibliotek mere, men så kan vi heldigvis skaffe dem fra andre biblioteker