Magten af Hilary Mantel

I 2010 udkom romanen "Wolf Hall" om statsmanden Thomas Cromwell (ca. 1485-1540) og hans karriere hos først kardinal Wolsey og siden som Henrik d. 8's medhjælp i skilsmissesagen, der skulle sikre ham Anne Boleyn. "Wolf Hall" indbragte Hilary Mantel Booker-prisen, så da efterfølgeren "Magten" udkom, glædede jeg mig meget til at læse den. Og alle mine forventninger blev opfyldt.

"Magten" udspiller sig i årene 1535-1536. Anne Boleyn har mistet grebet om Henrik d. 8., som ikke mere tror på, at hun kan skaffe ham en søn. I stedet kaster han øjnene på den bly lady Jane Seymour, Annes diamentrale modsætning.

Historien fortælles gennem Thomas Cromwell, der var kongens sekretær i årene 1532-1540. Cromwell fremstilles som en meget pragmatisk mand med en jernvilje, der under Henrik d. 8. får megen magt, men også mange fjender. Han var en mand forud for sin tid og havde store drømme om at reformere England både religiøst og delvist socialt. Bl.a. arbejdede han på en lov, som skulle forpligte rigmænd til at betale et beløb til kronen, som skulle bruges til at sætte fattige i arbejde, f.eks. med at vedligeholde og udbygge vejene. På den måde holdt man de fattige fra fængslerne og udnyttede deres arbejdskraft til gavn for samfundet.

Selvom jeg kendte historien bag Annes fald, var det utrolig spændende at læse Hilary Mantels udlægning, idet jeg aldrig har vidst meget om personen Cromwell. Mantel beskriver detaljeret og troværdigt livet omkring kongen, hofintrigerne og kampene med den katolske kirke, og hun har da også fået Booker prisen for denne toer.

Sprogligt er "Magten" en fryd - men man skal lige vænne sig til tonen, ligesom man skal være indstillet på, at her er tale om en roman som kræver læserens fulde opmærksomhed. At holde styr på de mange indviklede intriger og personernes indbyrdes forhold er en ikke helt simpel sag. Men giver man sig tid og lader sig indfange, så får man en storslået roman om det politiske liv ved Henrik d. 8's hof.