Da atombomben faldt

Kombinationen af trykbølgen og varmestrålingen udløste en ildstorm, og byen blev reduceret til ruiner. Man har anslået, at det samlede antal døde ved selve nedslaget var mellem 60-80.000. De første kritiske måneder efter bombenedslaget steg tallet voldsomt, blandt andet på grund af den radioaktive stråling. Samlet set menes det, at ca. 140.000 mennesker døde i Hiroshima.

Atombomben over Hiroshima var første gang, et land brugte en atombombe mod et andet. Beslutningen blev truffet af den nyvalgte amerikanske præsident Harry S. Truman, på trods af at mange af videnskabsmændene bag projektet mente, at man nu burde undlade at bruge bomben, der blev bygget for at undgå, at Nazityskland skulle ende med at få den først. Men Truman ønskede at spare sine tropper for en langvarig landkrig med deraf følgende amerikanske dødsfald, og derfor blev beslutningen om at bruge atombomben mod Japan taget.

Få dage efter, den 9. august, blev også Nagasaki ramt af en atombombe. Her var det øjeblikkelige dødstal omkring 30.000 og efterfølgende anslås et tilsvarende antal dræbte af stråling og andre følgevirkninger. Japan kapitulerede den 15. august. Siden har der været diskussion om, hvorvidt det var atombomberne, der fremtvang Japans kapitulation, eller om det snarere var fordi, Sovjetunionen erklærede Japan krig den 8. august.

Japan var besat af USA frem til 1952, mens landet blev demokratiseret og demilitariseret. I perioden oplevede Japan en kraftig økonomisk vækst, og i 1951 blev der indgået en fredsaftale mellem Japan og USA samt en række andre lande. Desuden underskrev USA en sikkerhedstraktat, der garanterede amerikanske baser i Japan og forpligtede USA til at beskytte Japan i tilfælde af krig. De to lande er i dag gode allierede.

Vil du vide mere om atombomberne over Hiroshima og Nagasaki, så har vi samlet en række bøger, romaner og film, som du kan låne via biblioteket.