Bogtips

24 timer, 4 bøger

Hvordan skal din læsebunke se ud?

Af Janus Andersen

Person der sover med en bog over ansigtet
Billede: cottonbro studio

Torsdag den 13. februar er der Readathon - dagen byder på to arrangementer for byens læsere: de unge kan få lov at læse og hygge i tolv timer i træk, mens de voksne må nøjes med 8 timers dedikeret læsetid. Du kan se mere om arrangementerne herunder.

Men som vi altid siger på biblioteket: der er ikke noget, der forhindrer én i at læse MERE.

Så som en opvarmning har jeg stillet biblioteksfolket spørgsmålet: du har 24 timer, hvor du bare skal læse, og du må tage fire bøger med i bunken - hvilken fire titler bliver det? Det er muligt, at man ikke kan nå at læse fire bøger på den tid, men man skal også altid have mulighed for at lægge en bog fra sig, hvis den ikke fanger (og biblioteket står altid klar med flere).

Herunder får du deres svar, hvis du savner lidt inspiration til DIN readathon.