Aktuelt

Pingvinbyggeri, spøgelsesjagter og poesi: Skoleprogrammet for LÆS! 2025 er landet!

Har du set det lækre katalog over skoletilbuddene til årets LÆS!? Bladr dig igennem den digitale version lige her.

Af Gro Schultz Vase

Tags

LÆS!

Skoleprogrammet for LÆS! 2025 er sendt ud til alle folkeskoler i kommunen. Den digitale version finder du herunder. 

Der er stadig ledige pladser for både store og små!

Læs indlægssedlen - og vind en lækker præmie

Da vi sendte det fysiske program ud til skolerne, fulgte der blandt andet et lille pilleglas med indeholdende det nye præparat LÆSOID - mod tab af læselyst. 

Vi opfordrer dog til at læse indlægssedlen grundigt, da pillerne blandt andet kan have bivirkninger i form af fordybelsesevne, øget indsigt og kedsomhedsmangel. Og har du allerede læst indlægssedlen, har du måske allerede lagt mærke til de små litterære referencer, der gemmer sig i den? 

Pilleglas med LÆSOID

Vi kan afsløre, at der gemmer sig i alt syv referencer til enten forfattere eller bogværker, og vi har sat en lækker præmie på højkant indeholdende en bog, et LÆS!-krus og lækkerier, hvis du finder dem alle. 

Send en mail til laes@horsens.dk med dit svar inden den 1. september med dit bud og deltag i konkurrencen. Har du mistet indlægssedlen, kan du også finde den herunder. 

 

LÆS!-gruppen ønsker alle en god sommer og håber på at se en masse lærere og elever til LÆS! 2025.