Bogtips

Svinevalg og dyrevelfærd

De danske svinestalde er blevet en politisk slagmark i valgkampen. Vi anbefaler en række aktuelle bøger om dyrs forhold i landbrugs- og kødindustrien.

Af biblioteket

Foto af griseunger

De danske svinestalde er blevet en politisk slagmark i valgkampen. Folketingsvalget er flere gange blevet omtalt som "svinevalget", og mange vælgere er optagede af bedre dyrevelfærd i landbruget.

Undercover i en svinestald

I en ny og meget omtalt bog går journalisten Klara Trebbien Rasmussen undercover som staldmedarbejder på en dansk svinefarm. Hun beskriver uhyrlige forhold som ulovlige kastrationer, underrapportering af døde grise og brutale aflivningsmetoder.

Mens du venter på den bog, anbefaler vi en række andre bøger om dyrs forhold i landbrugs- og kødindustrien.