Intet er for tabu til Maren

Hun er bestemt ikke bange for at skildre tabuiserede emner, når hun skriver om alt fra nekrofili og incest til onani, og mænd der bures inde i en matriarkalsk dystopi. Hendes forfatterskab kredser om det dystre, morbide og groteske, og kombineret med en god portion humor formår hun at slippe afsted med det. Uthaug forstår at skabe suspense, når hun lader et spind af menneskers galskab og mørke sider gradvist udfolde sig for læseren i romaner som ”Hvor der er fugle” og ”En lykkelig slutning”.  I debutromanen ”Og sådan blev det” spiller ensomhed og svigt en stor rolle, imens ”11 procent” og ”88 procent” er dystopiske satirer over køn og seksualitet. Indtil videre er det blevet til 5 romaner i det anmelderroste forfatterskab, og dertil har hun udgivet flere graphic novels. Derudover står hun bag ”Marens blog” og leverer dagligt striben ”Ting jeg gjorde” for Politiken.

Ensomhed og misforstået integration 

Maren Uthaug (f. 1972) er opvokset i Nordnorge med sin norske mor og samiske far, og da hun er 9 år, flytter de til Sønderjylland. Det er i selvsamme rammer, debutromanen fra 2013 ”Og sådan blev det” udspiller sig. Her møder vi pigen Risten, der vokser op i Nordnorge med sin samiske mor Rihtta og norske far, kulturforskeren Knut. Her vokser hun op tæt på naturen og sammen med sin overtroiske mormor, der fortæller historier om underjordiske væsner, der ombytter børn, og om nordlyset, der tager én, hvis man kigger direkte på det. Da Ristens far bliver forelsket i den danske kvinde Grethe, flytter de sammen til Sønderjylland og tager Risten med. Risten, der er i den tro, at de bare skal på ferie, opdager som tiden går, at opholdet i Sønderjylland er permanent. Her bor hun med Knut og sin ”nye mor” Grethe, som tildeler hende navnet ”Kirsten”. Båndet til moren kappes fuldstændig, og alt det Risten kender forties. ”Og sådan blev det” er en hjerteskærende roman om ensomhed, rodløshed, svigt og misforstået integration, som leder tankerne hen mod skampletter i vores egen historie. Allerede her fornemmer man, hvad der skal blive karakteristisk for Uthaugs stil, nemlig en sørgmodig, komisk tone og den ironi, som kommer til udtryk, når kulturforskeren Knut passivt ser til, imens hans egen datters kulturelle ophav bliver taget fra hende.

En nekrofil bedemand

I ”En lykkelig slutning” fra 2019 skruer Uthaug for alvor op for både humor og det morbide. Her møder vi bedemanden Nicolas, som er nekrofil – med andre ord er hans seksualitet rettet mod døde mennesker. Gennem ham fortælles familiens historie om 7 generationer af bedemænd, der hver især har haft deres bizarre og mere eller mindre problematiske tilbøjeligheder. Som enlig far efter konens død har Nicolas nok at se til, både med at passe bedemandsforretningen og sine to børn, der ikke er gået fri for uheldige personlighedstræk. Samtidig bærer Nicolas på en tung skam over sine lyster, som han har formået at undertrykke i mange år. Men sådan bliver det ikke ved med at være…

”En lykkelig slutning” er en slægtsroman og en fortælling om dødens kulturhistorie, hvor vi får indblik i overtro, begravelsesritualer og forholdet til døden gennem tiden. Uthaug er ikke bange for at udfolde det tabu, som døden er, og romanen er sprængfyldt med makabre og groteske detaljer og sort humor. Uthaug vandt både Otto B. Lindhardt Prisen og Læsernes Bogpris for romanen.

Mænd i bure 

I ”11 procent” fra 2022 og efterfølgeren ”88 procent” fra 2024 leger Uthaug med kønsroller og seksualitet i dystopisk samfundssatire. Vi bliver præsenteret for et matriarkalsk fremtidssamfund, hvor der både findes onanister, mandedamer, amazonkvinder, hekse og kristne præstinder, der tilbeder Moderen. Her styrer kvinderne, og kun 11 % af befolkningen er mænd, som skal sikre at befolkningen opretholdes. Disse mænd holdes fanget på centre, hvor kvinder under sikre forhold kan bestille en ”han” for at blive gravide eller for at tilfredsstille seksuelle behov. Alle kvinder er enige om, at det vil være fuldstændig uforsvarligt at have mænd gående frit, da testosteron ses som den største trussel. Mænd er farlige, utæmmede og skyld i tidligere patriarkalske tiders krige, drab og voldtægter – en tid man for alt i verden ikke vil tilbage til. Dog skal det siges, at enkelte kvinder taler for bedre forhold til mændene. Fx større udearealer, for ”mænd har også følelser”, som der står på de skilte, de bruger til at demonstrere.

Med ”11 procent” og ”88 procent” har Uthaug skrevet skarp satire, hvor alt er vendt på hovedet og sat på spidsen. Det er både foruroligende og virkelig humoristisk læsning! I ”11 procent” har kvinder som det mest naturlige i verden både teoretisk og praktisk onani i skolen. Lange og voldsomme menstruationer giver status, og der gælder helt særlige privilegier for kvinder, der ikke bløder mere. Uthaug slår virkelig et slag for seksuel ligestilling og sætter skarpt på aktuelle ligestillingsproblematikker. Samtidig ser vi et samfund, hvor en ekstremt polariseret kønsopfattelse og frygten for det, der falder udenfor, får voldsomme konsekvenser.

I ”88 procent” udfoldes det matriarkalske samfund, og der bliver ikke sparet på bizarre detaljer. Her møder vi bl.a. Purr, som ammer sin kat Klitoris. Purr er i øvrigt en af de kronragede vagter på mandecenteret, som kaldes ”Britney’er”, hvilket er svært ikke at læse som en slags hyldest til Britney Spears anno 2007. Vi bliver også introduceret til den mytiske figur, Inga, som har levet mange liv, for hver gang hun dør, genfødes hun i en ny skikkelse. Igennem hende får vi en masse nedslag i kønnenes kulturhistorie, og hvordan patriarkatets strukturer har undertrykt kvinder igennem århundreder. Titlen ”88 %” henviser til, at ”88% af alle kvinder forstår, at mænd ikke kan gå frit rundt iblandt os. Resten tager fejl”. Den ene procent der er tilbage, når vi lægger 88 og 11 sammen, er den del af befolkningen, som har bosat sig isoleret på øer for at leve sammen, mænd og kvinder. Måske er det dem, vi kommer til at følge i en efterfølger?

Uthaug giver det grimme plads og gør det med masser af humor og en skarp sans for det absurde. Èn ting man skal vide, er at Uthaugs romaner langt fra er hyggelæsning – til gengæld er det en topunderholdende, frastødende, bizar, provokerende, sjov, tankevækkende og spændende oplevelse af læse Maren Uthaugs romaner! Jeg er spændt på hvilke tabuer, der kommer op til overfladen i de kommende romaner.    

Er du nysgerrig på at høre mere? Så kom til litteratursalon d. 25. september kl. 11-12, hvor formidler Sofie vil dykke ned i Maren Uthaugs forfatterskab.