Tyngdedyner

Tyngdedyner

En tyngdedyne går ind og påvirker berøringssansen og muskel- og ledsansen og skaber derved en øget kropsbevidsthed. Centralnervesystemet bliver stimuleret og dynen giver balance, ro, velvære og en bedre nattesøvn. 
I Legeteket anbefaler vi, at man taler med en fagperson om, hvilken dyne der bedst egner sig til barnets behov - det kan være sundhedsplejersken, en ergo- fysioterapeut eller personale fra barnets daginstitution, før man bruger tyngdedyne til barnet. Generelt anbefales en dyne der vejer 10-15 % af barnets kropsvægt.  

Sundhedsstyrelsens anbefalinger ved brug af tyngdedyner til børn under 3 år: 

Der skal tages højde for dynens vægt for at undgå to risici: 

  • At barnet får det for varmt.
  • At tyngdedynen kommer over ansigtet og forhindrer vejrtrækning.   

Barnet skal selv kunne sparke dynen af sig i søvne for at undgå overophedning og vejrtrækningsbesvær. Spædbørn bør generelt sove med en tynd babydyne, der passer til sengen, og som de let kan sparke af sig.

De forskellige kategorier

Sansedyne med små kugler

Sansedynen er designet således, at den lægger sig tungt og tæt om personen og afgrænser kroppen, hvilket øger kropsbevidstheden. Dette vil for mange virke beroligende på muskler og led. Dynens omsluttende og tryghedsskabende effekt giver en rolig søvn.

Fiberdyner

Fiberdyne er en tyngdedyne og fungerer som sansestimulerende kognitivt hjælpemiddel. Fiberdynen er blød og naturligt omsluttende. Den virker beroligende, samtidig med at det opleves som trygt og afslappende.

Kugledyne

Kuglernes form påvirker huden med let, punktvis berøring, som ændres, hver gang kuglerne bevæger sig. Og kuglerne bevæger sig, når kroppen bevæger sig. Dermed påvirkes huden konstant på nye måder og derved ”opdateres” hjernen løbende om kroppen og verden udenfor kroppen. Derfor vil tyngden af kuglerne opleves lindrende og beroligende. 

Kædedyne 

Via sansestimulation og tyngde kan kædedynen hjælpe på søvnbesvær, uro og tankemylder. Kanalerne med kæderne gør, at dynen falder helt tæt til kroppen og giver brugeren en god grounding og jordnær fornemmelse, så brugeren bedre mærker sig selv i forhold til sine omgivelser. Det er for eksempel en stor hjælp ved manglende eller dårlig kropsopfattelse.