Multimedievurdering

Forfatter: Finn Christiansen

Kort om spillet/multimediet

VR eventyr- og platformspil. Du og den lille mus Quill er heltene. Quills onkel er blevet bortført af onde skurke og nu starter en episk rejse, hvor I sammen skal overkomme forhindringerne. Fra 12 år

Beskrivelse

I dette VR-spil styrer man musen Quill og deltager samtidig selv aktivt i rollen som the reader, altså personen som læser den eventyrbog, hvori historien udspiller sig. I hjælpes ad, således at du som bogens læser, kan manipulere med eventyrverdenen - fx skubbe til en klippe, så Quill kan forcere en kløft. Quill's onkel er blevet bortført af skumle typer, og I skal derfor sammen rejse gennem eventyrverdenen Moss og til sidst befri onklen. Genremæssigt er det et platformspil, hvor du bane for bane kigger ned i et udsnit af fantasiverdenen, som et opslag i en interaktiv billedbog. Sproget er engelsk

Vurdering

Moss udkom i februar 2018 og er stadig blandt markedets bedste VR-spil. Man knytter hurtigt et særligt bånd til den lille søde helte-mus Quill, som indimellem henvender sig direkte til dig. Det fungerer fremragende, og det giver et sug i maven, første gang man får øje på sin egen refleksion i spilverdenen. Et fint og poetisk spil, hvis eneste minus er længden. Historien gennemføres på max tre timer, men til gengæld tre fremragende timer. Grafikken er som ved alle VR-spil lidt grynet, men alligevel blandt de smukkeste VR-spil. VR egner sig ikke til børn under 12 år, hvilket afgrænser målgruppen fra 12 år og op. Sværhedsgraden er relativ lav. PEGI: 7 og ikoner for vold og uhygge

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Lignende er The last guardian